Arrangementet er gratis - bare mød op i Kulturhuset, Skolegade 43 i Helsinge.
Husker du, da Helsinge Rådhus blev indviet? Har du dyrket fodbold eller anden idræt i området? Eller har du også haft tilknytning til byens forretningsliv? Nu har du chancen for at hjælpe med at sætte navne og steder på 'ukendte billeder' fra Helsinge og Omegn.
Vi har brug for din viden. Vær med og deltag i denne hyggelige eftermiddag, hvor vi i fællesskab dykker ned i Gribskov Arkivs store billedsamling og sætter navne og steder på gamle billeder. Alle nye oplysninger bliver tastet ind med det samme. Vi giver kaffe og kage.
Arrangeret af Lokalhistorisk Forening for Helsinge og Omegn i samarbejde med Gribskov Arkiv.