Af Astrid Lystbæk Andersen og Pernille Sonne
Oplæsning af årets Fastelavnstidende var det helt store højdepunkt i Annisse Forsamlingshus, når byens store fastelavnsgilde skulle løbe af stablen. ”Under sidste års fastelavnsgilde har jeg mistet en guldtand. Muligvis kan den have siddet fast i et stykke kage…” læser redaktør Knald-Petterson op, imens folk klukker og smiler af den morsomme historie. Første udgave af ”Annisse Fastelavnstidende” udkom i vinteren 1945, og det blev en fast tradition, at avisen blev læst højt til årets fastelavnsfest.
Det store fastelavnsgilde var én af Annisses allerstørste attraktioner. Det blev altid afholdt lørdagen før fastelavn med et enkelt koncept: lækker medbragt mad med øl og brændevin i rigelige mængder. Og aftenens helt store højdepunkt var oplæsning af årets Fastelavnstidende, selvom avisen egentlig ikke havde noget med fastelavn at gøre. I stedet var det en satirisk avis, der humoristisk og meget fantasifuldt opsummerede årets små og store begivenheder i Annisse Sogn.
Der blev også sat plads af i Fastelavnstidende til køb og salg samt diverse ”efterlysninger”, som denne fra Anna Vestergård i udgaven fra 1967: ”Jeg havde indkøbt en høne, som jeg agtede at parre med én af de overflødige andrikker fra gadekæret, med det formål at fremavle vandhøns. Nu er hønen imidlertid forsvundet fra det aflåsede klædeskab. Jeg har søgt overalt i byen, ja, jeg har vadet rundt i gadekæret ved nattetid – alt har været forgæves, hønen er væk. Kan nogen give mig oplysninger, der kan skaffe min dyrebare høne tilbage, vil jeg være meget taknemmelig.”
Knald-Petterson og Robert Tagskæg
Avisen startede under 2. verdenskrig i en tid, hvor der ellers ikke var meget at grine af. Danmark var besat, sneen lå meterhøj og kulden bed i kinderne. Redaktionen bestod af ”Knald-Petterson” (Knud Hald Pedersen) og ”Robert Tagskæg” (Robert Svendsen), hvor sidstnævnte i en årrække også stod for billedmaterialet af satiriske tegninger.
Desværre gik Svendsen bort i en alt for tidlig alder, så fra 1957 til 1964 blev skriveriet lagt på hylden. Men Annisse Fastelavnstidende genopstod heldigvis i 1965.
I mellemtiden var den kendte tegneserietegner Kaj Engholm flyttet til Annisse, så i løbet af få år kom Engholm med på holdet. De satiriske tegninger vakte stor glæde blandt læserne. Gribskov Arkivs samling af Annisse Fastelavnstidende slutter med årgangen 1994.
Fastelavnstraditioner
Det er en gammel tradition at lave skæg og løjer til fastelavn. I middelalderen var fastelavn optakt til fasten, der varer til påske. I den kristne fastetid måtte man ikke spise kød og kun ét dagligt måltid. Derfor gjaldt det om at få spist godt igennem til fastelavn, den store fest før fasten. Efter reformationen blev fasten afskaffet, men fastelavn bestod, på trods af, at myndighederne flere gange forsøgte at forbyde befolkningen at lave fastelavnsløjer.
Dengang Danmark var et landbrugssamfund uden maskiner og elektricitet, var det en udbredt skik at ride fastelavn på landet. Egnens mænd samledes i deres fine tøj og med pyntede heste. Så red de fra gård til gård og samlede mad og drikke til et stort gilde med mad, øl, brændevin og dans om aftenen.
I vore dage er fastelavn mest en fest for børn.
Blandt de mest kendte fastelavnslege er:
- at slå katten af tønden, til fods eller til hest, men i hvert fald helst udklædt
- at rasle, dvs. at klæde sig ud og gå rundt og bede om slik
- at bide til bolle, dvs. at spise om kap af boller, der er hængt om i en snor, mens man har hænderne på ryggen
- at rise nogen op, dvs. at slå på dynen, hos en der ligger og sover, med et fastelavnsris om morgenen på fastelavnssøndag