Af Astrid Lystbæk Andersen og Lars Therkildsen
I maj 1966 puttede en ung pige af fiskerslægt fra Tisvildeleje en kuvert i postkassen. I kuverten lå en ansøgning til en elevstilling ved Helsinge-Valby Sognekommune. Ansøgningen var meget kort og remsede blot op, hvem hendes forældre var. Det var nemlig vigtigt at være fra en ordentlig familie, og den pæne håndskrift gav hende elevpladsen. Den unge pige var Jonna Ingemann Henriksen, vores højt skattede kollega på Gribskov Arkiv, som går på et velfortjent otium efter mere end 55 trofaste år i kommunens tjeneste.
Den ‘anden’ kommune
At Jonna blev ansat som kontorelev i Helsinge-Valby Sognekommune var ingen selvfølgelighed, for det var bestemt ikke kutyme, at kommunen valgte en ‘udensogns’ kandidat. Tisvildeleje lå dengang i Vejby-Tibirke Sognekommune og ja, der var skam forskel. Tisvildeleje var et samfund i sig selv, hvor man sjældent kom ud, for der var alting i det lille fiskerleje: flere bagere, slagtere og smede, og hvad man ikke kunne købe lokalt, kunne man dyrke eller fiske selv. Det blev dog til en enkelt årlig tur med familien til den store by, Helsinge – til den årlige juleudstilling bag ruderne hos de forretningsdrivende. Men det var langt væk, og Jonnas far havde allerede brokket sig, da hun startede på realskolen i Helsinge – for nu var hun godt nok begyndt at tale helsingsk!
Stempelvask og skoletaske fyldt med penge
Jonnas opgaver var meget forskellige fra de kommunale opgaver, vi kender i dag. Der var ingen computere til rådighed og bare en enkelt skrivemaskine i hvert kontor. I forkontoret stod en skrivemaskine af mærket “Adler”, der ifølge Jonna var helt sin egen. Trykkede hun for hårdt på ét bogstav, så skrev maskinen fire andre. Så var det sikkert og vist, at papiret røg i papirkurven, og arbejdet skulle begynde forfra.
Andre vigtige opgaver var at hente morgenposten på posthuset og afsende Kommunens post derfra om eftermiddagen. I administrationen skulle al post stemples, og det var også Jonnas opgave at vaske stemplerne en gang om ugen. Det gav sorte fingre.
Udover daglige ture til banken med dagens omsætning, var det også Jonnas opgave hver måned at gå i banken med borgernes kontante skatteindbetalinger. En brun skoletaske blev fyldt til randen med sedler og mønter, hvorefter Jonna glad og fro gik i banken – uden følgeskab. Heldigvis gik det altid fint.
Folkeregister på papkort blev afløst af CPR
Jonna blev oplært i folkeregisteret, der var forgænger for vore dages CPR-register. Her havde alle personer over 15 år deres eget papkort med fødselsdato, navn, erhverv og bopæl. Desuden fandtes de såkaldte hovedkort for hver adresse i Kommunen. Her stod oplysninger om en hel familie. Når nogle flyttede, skulle Kommunens medarbejdere opdatere kortene enkeltvis. I flere år var dette Jonnas primære opgave, inden Helsinge Kommunes borgere alle fik et 10-cifret nummer i det nye Centrale Personregister (CPR). Udover folkeregisteret blev Jonna også oplært i at omstille telefoner på et stort firkantet apparat med et hav af knapper. Og så skulle hun lige nå at brygge kaffe to gange om dagen.
Da De blev til du
I januar 1969 var Jonna udlært og fik sit svendebrev. Året efter i april 1970 blev flere af de gamle sognekommuner lagt sammen til én stor, nemlig Helsinge Kommune. Det betød, at kommunekontorerne blev lagt sammen og flyttede ind i det spritnye Rådhus i Helsinge. Og ikke mindst at Jonna blev ansat som kontorassistent, fordi den nye store Kommune fik brug for flere hænder.
Den første borgmester blev tidligere sognerådsformand Christian Grønkjær, der insisterede på at sige du til medarbejderne. Som ung var Jonna vant til at sige De til de voksne, særligt på arbejdspladsen. Det krævede lidt tilvænning at kalde kommunekasserer fru Hermann for Gerda. 1970’erne var i det hele taget en brydningstid med mange nye tiltag som følge af ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne. Efterhånden blev det for eksempel almindeligt at se kvinder med bukser på i stedet for den obligatoriske nederdel.
Mange muligheder for nye opgaver
Igennem årene har Jonna udfyldt og løst mange andre opgaver i Helsinge og senere Gribskov Kommune, for det var ikke ‘moderne’ før i tiden at skifte arbejdsplads så ofte, som mange gør i dag. Udover folkeregisteret har Jonna også haft opgaver i skattevæsenet og på lønkontoret. Der var nemlig mange muligheder for at få nye udfordringer i samme organisation – som da Jonna fik til opgave at samle arkivalierne fra Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner, så vi kunne få ét samlet arkiv i Gribskov Kommune.
Der er ingen tvivl om, at hverdagen på et offentligt kontor i dag er helt anderledes end i 1966. Computere fylder meget, og posten er blevet digital. Selv arkivets registre og fotosamling er digitale, men de fysiske arkiver lever videre med stor tak til Jonna, der næsten har haft fat i hvert eneste papirdokument og foto, vi har på arkivet.