Der forestod en del forarbejde på området, og allerede inden boretårnet ankom, var der livlig avisskriveri om et muligt olieeventyr. Spændingen var stor da tårnet ankom, og det blev rejst på kun 2 minutter og 33 sekunder, og selve boringen kostede 22.000 kr. pr. dag.
Det blev en stor turistattraktion, hvor der på enkelte dage kom flere tusinde tilskuere. Folk ankom i busser fra omegnen, endda helt fra København blev der arrangeret busture med Laugø som mål. En avis beretter sågar, at ”… En smart pølsemand fra Hillerød, har slået sig ned på pladsen med sin vogn, og han gør store forretninger. I det kolde vejr trænger man til noget varmt, og kan man ikke få en kop kaffe, er en pølse ikke at foragte…”.
På marken i Laugø blev der boret hele 2.413 meter ned gennem jord, ler og kalkklippe før boringen måtte opgives: der var tilsyneladende ingen olie.
Maskineriet blev pillet ned igen og flyttet til Slagelse, og et kæmpemæssigt oprydningsarbejde kunne gå i gang. Da foråret kom og græsset blev grønt, kunne ingen se spor efter det store maskineri, der i de første måneder af 1959 var i gang på en mark i det ellers så fredelige Laugø.
Kilde: ”Laugø by – en Nordsjællandsk landsby igennem 200 år”, Forlaget ARSØ 1988