Båden H255 hed ’De tvende Brødre’ og var ejet af brødrene Ferdinand Pedersen og Poul Pedersen indtil 1921, da fisker Niels Peter Jensen købte båden. Derefter fik den navnet Irma og var hjemmehørende i Rødvig.

Bogstavet H står for Helsingør, som var hjemstedet for det lokale fiskeriregister. Alle fiskerbåde i området blev registreret med et kendingsbogstav, der angav registreringsstedet, og et løbenummer.

• H = Helsingør (som dækkede Nordsjælland, inkl. Gilleleje).
• Tallet = Bådens individuelle nummer i registret.

Dette system blev indført for at kunne identificere fartøjer i forbindelse med fiskerikontrol, afgifter og sikkerhed.

På billedet ses den livlige markedsplads i Helsinge, hvor kreaturhandel var omdrejningspunktet.

Markederne i Helsinge blev indført i 1870, efter at sogneforstanderskabet havde fået tilladelse til at afholde to årlige kreaturmarkeder. Pladsen lå ved Gadekærsvej i Helsinge og blev hurtigt et centrum for handel og socialt samvær. Her mødtes bønder, handlende og byfolk for at købe og sælge heste, køer, kalve og smådyr – og for at udveksle nyheder. Stadepenge var beskedne: 4 skilling for en hest eller ko, 2 skilling for mindre dyr. I takt med Helsinges udvikling til stationsby voksede markederne, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der afholdt op til otte markedsdage om året. 

Lyt her for at høre mere (åbner i ny fane)

Stejlepladsen var det sted, hvor fiskerne hængte deres garn til tørre efter dagens fangst. Garnene blev trukket op på stejlepæle for at undgå råd og sikre, at de var klar til næste tur på havet. Stejlepladsen var et karakteristisk element i kystfiskeriet, som prægede Tisvildeleje i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Her blev garnene repareret, og fiskerne udvekslede erfaringer, mens havet lå som baggrund for det daglige slid.

Fiskeriet var dengang en vigtig del af lokalsamfundets økonomi, og stejlepladsen vidner om en tid, hvor livet langs kysten var tæt knyttet til havets rytme.

På billedet ses fisker Karl Petersen med hustruen Bente og sønnerne Carl og Christian.

I begyndelsen af 1900-tallet blev rødspætten betragtet som en luksus, fordi den skulle serveres frisk. Køleskabet var endnu ikke opfundet i 1920, så det skulle gå hurtigt med at transportere fisken hjem og tilberede den. Den blev ofte stegt i smør og serveret med citron.

Annisse Brugsforening lå på Præstevej 88 og i 1920 var Lars Jensen brugsuddeler. I døren på billedet står Margrethe Jensen (født Andersen), Lars’ hustru.

Brugsforeningen blev stiftet ved et møde på Annisse Skole den 4. maj 1884.

Billedet her er ikke fra Vejby Strand, men af den tyske lystkutter "Jutta", der strandede ved Gilleleje den 14. august 1909. Bag kutteren kan man se en bjergningsdamper, der ligger klar til at trække den af grunden.

De mange skibsforlis langs Nordkysten skyldtes en kombination af naturforhold og manglende navigationshjælpemidler. Vejret i Kattegat og Øresund kunne skifte hurtigt, og kraftige storme drev skibe ind mod kysten, hvor lavvandede rev og skjulte sandbanker udgjorde en konstant fare. Før opførelsen af fyrtårne og etableringen af sikre søkort var navigationen usikker, og mange skippere kendte ikke de lokale farvande. Samtidig var Nordkysten en vigtig handelsrute med tæt trafik, hvilket øgede risikoen for ulykker.