Af Helle Nanny Brendstrup
Natten mellem den 22. og 23. oktober 1944 bliver skelsættende for de unge frihedskæmpere i Gilleleje. Dagen efter ”skovturen” måtte flere af gruppens medlemmer gå under jorden i Rågeleje. ”Søndag den 22. oktober 1944 blev der lyttet som sædvanligt til den danske udsendelse fra London, og atter var det Særmeldingen, der havde den største interesse. Vi havde ventet Kodeordene, der angav Nedkastningsstederne i Grib Skov i flere dage, nu kom de endelig. Det magiske Ord – Ivan udløste en feberagtig Travlhed. Vaaben blev hentet frem, Mandskabet tilsagt, Lommelygter tilvejebragt og til sidst et par Cykler fremskaffet”.
Formålet med den natlige ekspedition var, som altid, kun kendt af de få. Man løftede først sløret for de øvrige medlemmer ved målet. Gruppen fordelte sig på poster i den nattemørke skov og ventede på, at flyvemaskinerne skulle flyve ind over dem og”lette sig for deres last”. Da den første maskine dukker op, passerer den lige hen over hovedet på frihedskæmperne, der blinker det aftalte signal med lygterne, men maskinen flyver videre uden at aflevere noget. Efter tre timers utålmodig venten finder de unge mænd cyklerne frem og begynder ”trætte og meget søvnige” hjemturen. Håber på lidt søvn inden mandagens arbejde.
Den altoverskyggende trang til et par timers søvn gør, at gruppen vælger at cykle ad Gillelejevejen med dens lange bakke ned mod Esbønderup. De er uforsigtige, det er hovedlandevejen, og de burde cykle ad bivejene. De har maskinpistoler og karabiner hængende skødeløst på ryggen, da de ved korsvejen i Esbønderup pludselig opdager, at vejen er spærret af 5-7 skikkelser i de velkendte grønne uniformer. ”Til alt held er overraskelsen lige stor hos begge Parter, saa i Forvirringen lykkes det fire Mand at slippe forbi dem (tyskerne, red.) og efter samme Indskydelse at dreje af ad vejen mod Saltrup”. Herefter sker stor forvirring i mørket. To spurter frem, den ene drejer hovedet og ser at de sidste tre holder stille lige overfor tyskerne. Han springer af cyklen, smider den ind på marken, trækker pistolen for at komme kammeraterne til hjælp. I mellemtiden er de undsluppet, og da lyset bliver tændt i et vindue, forstår frihedskæmperne at tyskerne ”tilkalder Assistance telefonisk” og de opgiver at udrette mere og skynder sig væk. Gestapo organiserer nu ca. 500 soldater fra SS kasernen i Jægersborg, der kort tid efter ankommer for at lede efter gruppen. Soldaterne skyder faretruende hele natten.
Frihedskæmperne efterlader cyklerne og skynder sig tilbage til skoven, hvor de hører skud fra vejen. I denne paniske stemning ser de lygter og lys overalt og smider sig i skovbunden. Dog, ”Efter at have ligget og lyttet i 5 minutter blev vi enige om, at Lysene stammede fra Sankt Hansorme”. De fortsætter forsigtigt hjemturen, efterlader to tyske karabiner i en halmstak for”det vilde nok vække for megen Opmærksomhed, hvis Folk saa os saa drabeligt bevæbnet. I en Bue nærmede vi os Græsted. Vi forsynede os her med en stor Pose Kager og hver en liter Mælk”. Vel hjemme ved Gilleleje Vandværk hvor gruppen holdt til, erfarer de, at de øvrige medlemmer også er undsluppet tyskerne, ved forskellige sindrige omveje. To havde ”i en Halmstak nær Søborg Slotsruin gemt to Maskinpistoler”.
”Den Syvendes Historie var den bedste. Han var den eneste, der var standset ved korsvejen og da Tyskerne aabenbart ikke syntes, at han saa ud til at være farlig for det tredje Rige, fik han Lov at passere. Intet Under, at vor Respekt for Værnemagten havde fået et alvorligt Knæk. Enden paa Historien blev, at vi skyndsomt flyttede Vaabenarsenalet og Halvdelen af os foretrak at skifte Bopæl og Navn”. De gik med andre ord under jorden. Gruppen var dog hurtigt på banden igen, idet den hurtigt voksende modtagelse af våben krævede en omfattende rekruttering til egentlige militærgrupper. Foruden Gilleleje, var der delinger i Helsinge, Tisvildeleje, Vejby, Blistrup, Koldsbæk og Raageleje. En organiseret styrke på ca. 200 mand, der var udstyret med rekylgeværer, geværer, U.S. karabiner, maskinpistoler, blizovka (amerikansk antitank raketvåben), håndgranater og pistoler.
På befrielsesdagen 5. maj kom den illegale hær frem i dagens lys, og frihedskæmperne var i kraft af deres uddannelse og udrustning i stand til at løse en række opgaver i overgangstiden. De fem krigsår sluttede og gruppen i Gilleleje dannede foreningen Søstjernen, ”som imidlertid vil uddø med den sidste Frihedskæmper fra Gilleleje og Omegn”.
Citaterne stammer fra en artikel af lærer C. Assenfeldt Frederiksen, der var det ene af Jødekomiteens ti medlemmer.
Gribskov Arkiv modtager gerne lignende dokumentation, der kan gøre os alle klogere på historien. Skriv til arkiv@gribskov.dk – husk vi passer godt på gamle Gribskovs historie.
Kilder: Det Illegale Gilleleje, C. Assenfeldt Frederiksen, Gribskov Arkiv