Fotoklubben Tidsbilledet: informationsmøde
Gribskov Arkiv starter Fotoklubben Tidsbilledet. I fotoklubben kan frivillige fotografer møde hinanden og udveksle tips, tricks og fotohistorier.
Formålet med fotoklubben er at skabe et forum for dig, der har interesse i at fotografere eller filme, og som kan lide at iagttage dine omgivelser. Fotoklubben Tidsbilledet er stedet, hvor du kan møde andre med samme interesse.
Informationsmøde for alle interesserede:
- Tid: 12. august 2021 kl. 19.00
- Sted: Gribskov Arkiv, Græsted Stationsvej 8A, 3230 Græsted
På mødet fortæller vi om, hvordan du tager gode fotos, der kan bruges til at dokumentere nutiden, og hvordan du dokumenterer dine billeder.
Efter informationsmødet holder fotoklubben møde for medlemmer en gang om måneden. Arkivets medarbejder laver kaffen og tager imod de mange gode fotografier.
Hvorfor fotoklub?
Gribskov Arkiv har en stor samling af historiske fotografier. Men vi ønsker os også fotografier fra nutiden. Arkivets vigtigste opgave er nemlig at indsamle og bevare dokumentation af nutiden, så den kan bruges i fremtiden. Det kan vi bruge din hjælp til, hvis du kan lide at fotografere. Vi kalder vores fotoklub for "Tidsbilledet".
Vi synes, at samarbejde og fællesskab er vejen frem, når man dyrker sine interesser. Derfor vil vi gerne lave en god fotoklub, hvor du kan mødes med ligesindede.
Læs mere om Tidsbilledet
Læs mere om at være frivillig fotograf
Læs mere om at være frivillig
Se vores samling af historiske fotos på nettet (åbner i et nyt vindue)