Livet ved Søborg Sø

Klassetrin: 5.-6. klasse
Fag: historie og/eller dansk
Tid: 90 min
Forløbet kan udvides til flere lektioner

I efteråret 2025 skrev vi historie i Gribskov Kommune, da Søborg Sø blev genoprettet efter at have været tørlagt siden 1790’erne. I dette forløb bliver eleverne præsenteret for de store historiske linjer om Søborg Sø.

Eleverne får først et billedforedrag på 10-15 minutter med særligt fokus på de mennesker, der boede rundt om søen. Derefter bliver eleverne inddelt i grupper og får udleveret en arkivæske med arkivalier og billeder fra udvalgte familier fra Søborg. Familierne kommer fra forskellige vilkår – fra Landinspektør P.B. Feilberg, der havde ansvar for tørlægningen af Søborg Sø, til lærerinde Marie Larsen på Søborg Skole. Det bliver nu elevernes opgave at kigge materialet igennem og tale om de vilkår, familierne levede under.

Besøget slutter med opsamling og besøg i arkivets magasiner.

Vil du vide mere? 
Dette besøg er en del af et større undervisningsforløb om Søborg Sø på 12 lektioner. Det inkluderer både undervisningsvideoer, læringsspil som ’Søborg Sø-tidslinjen’ og en udflugt til søen. Med forløbet følger en lærervejledning og undervisningsmateriale til alle lektioner. 

Læs mere om undervisningsforløbet her

 

Eleverne får blandt andet tildelt en opgave, hvor de skal kigge på historiske billeder og finde ud af, hvem der tilhører hvilken familie

Kanalarbejdere ved afvandringen af Søborg Sø 1891-1841

Kanalarbejdere ved afvandringen af Søborg Sø 1891-1841

Gribskov Arkivs administrationsbygning, Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted

Vil du booke forløbet?

Ring på tlf: 7249 9945 eller send os en besked