Af Kamina Andreassen
Det var et stort øjeblik, da man i 1880 kunne klippe båndet for åbningen af Gribskovbanen mellem Hillerød og Græsted. Strækningen har måske undret mange, da endestationen lidt uden for Græsted by på det tidspunkt praktisk talt var midt på en mark. Selv de større byer havde endnu ikke en togforbindelse, og måtte i mange tilfælde vente hele tyve år på at få en. Men den undren fyldte ikke meget hos befolkningen dengang, for nu kunne småbyerne ved skoven byde velkommen til turister og andre besøgende i de grønne omgivelser.
Tiden før jernbanen
Banens oprindelse tager os tilbage til starten af 1800-tallet. Gamle Gribskov var, som navnet siger, et skovrigt område. Herfra kom produktionen af gavntræ, altså træ af meget høj kvalitet, og brænde. Dette skulle den lange vej til København. At transportere det tunge træ af bumlede veje over land var ikke nogen nem opgave. Vejen var lang og besværlig. Det blev derfor besluttet at lave en kanal fra Esrum sø til kysten ved Dronningmølle. Kanalen blev bygget af både bønder, soldater, ja selv fanger fra fængslerne. Det var dog ikke fordi, kanalen gjorde arbejdet nemmere. For på vejen måtte træet skifte plads fra én pram til en anden eller ligefrem slæbes til næste sted.
Uenighed om banens retning
Transporten af træ var altså ikke umulig, men det var et slidsomt arbejde. Derfor begyndte man i 1860’erne at skitsere en togbane fra København til Helsingør, der kunne have et sidespor til Esrum Sø. Borgerne i Hillerød var bare ikke begejstrede for den idé. De ville have banen via Hillerød. Men denne ændring gav nye problemer, for hvad skulle man så gøre med stikbanen til Esrum Sø? Skovarbejderne beklagede sig og ønskede en løsning, der ikke krævede fortsat pramdrift. Uenighederne betød i sidste ende, at banens opførelse blev opgivet. Det kostede for mange penge og var for omstændigt.
Græsted eller Helsinge?
Drømmen om en jernbane til Nordsjælland levede dog fortsat i bedste velgående. Gribskov var og er jo et smukt sted. Men de naturskønne omgivelser fyldte ikke meget i drøftelserne om etableringen af Gribskovbanen dengang. Tværtimod var det byerne, der blev det centrale omdrejningspunkt. Hvor skulle jernbanen køre hen?
Der var kamp om at være endestation. Helsinge-udvalget fremhævede for eksempel byens fortrin frem for ”landsbyen Græsted, der for tiden ikke spiller nogen som helst rolle”. Udvalget havde en god pointe, for Helsinge var en større by end Græsted. Så hvorfor endte banen i Græsted?
Græsteds trumfkort
Allerede i 1872 sad Græsted-udvalget med et sandt trumfkort på hånden, nemlig Søborg sø. Usikkerheden omkring den kommende tørlægning af søen betød dog, at de ventede nogle år med at spille dette kort. Først i 1879 kom det på bordet. Og det var lige netop dette kort, der sørgede for, at Gribskovbanen kom til Græsted. Grev Frijs af Frijsenborg havde købt de store jordarealer på Søborg sø, og så, at disse ville stige i værdi, hvis jernbanen løb langs dem. Han tegnede derfor aktier i projektet, hvilket gav penge nok til, at banen kunne opføres. Det betød dog også, at banens endestation fik dens noget besynderlige placering. I stedet for at ligge ved Græsted Skovhuse, der lå tæt på Græsted by, kom stationen til at ligge midt på den bare mark.
De berømte grydespor
I slutningen af 1870’erne regnede man ikke med, at Gribskovbanen ville have så mange rejsende, som den endte med at få. Derfor valgte man en byggekonstruktion, der nok ville medføre en hel del skepsis og undren i dag. Konstruktionen blev kaldt for grydespor. Det havde sit navn fra de omvendte jerngryder (se billedet). Gryderne stod under skinnerne med nøjagtig samme afstand fra hinanden. Der var dog bare lige det problem, at jerngryderne kun hvilede på en smule grus. Så i de næste 40 år måtte man konstant vedligeholde denne opsætning. Det krævede store mængder grus og forstærkning af skinnerne med flere gryder, og var selvsagt en dyr omkostning. Af samme grund gik man senere væk fra grydesporene, blandt andet da man anlagde forlængelsen til Gilleleje i 1896.
Kilde: Gribskovbanen 1880-1924, P. Thomassen, Dansk Jernbane-Klub