Saltrup Station, ca. 1920
Efter en 13 km. lang tur gennem Gribskov, kører toget ud af skoven og næste stop er Saltrup. Stationen blev i mange år hyppigt brugt til læsning af alverdens materialer såsom tørv og andre godsmængder. Stationen havde tilmed plads til hele 5-6 vogne. I årene 1919-1926 var Saltrup station stedet for ikke mindre end 4000 tons godmængder. Dette aftog med tiden, og kun under 2. Verdenskrig blomstrede dette kort igen. Indtil 1985 havde stationen en stationsbygningen med ventesal, ekspeditionslokaler og bolig for stationsbestyreren.
Saltrup Station, 1970'erne. I dag er stationsbygningen revet ned og tilbage står det lille skur yderst til højre, hvor man kan være i ly af dårligt vejr.
Fra 1920'erne og frem boede baneformand Hans og hustruen E. Nielsen i tjenesteboligen. E. Nielsen arbejdede som ekspeditrice og solgte billetter, mens manden arbejde ved banen. Problemet med denne arbejdsfordeling kom til syne i 1950, da E. Nielsen opsagde sin stilling på grund af helbredet. Hans Nielsen kunne ikke afskediges, fordi han var tjenestemand, så familien ville ikke fraflytte deres bolig.
I første omgang blev løsningen at ansætte en ny ekspeditrice, der arbejdede færre timer for den samme løn som E. Nielsen, nemlig 1800 kr. om året. Det gav utilfredshed blandt medlemmer i banens bestyrelse, der ønskede længere åbningstider. Da den nye ekspeditrice sagde op i 1952, blev den endelige løsning at nedlægge betjeningen på Saltrup Station. Billetsalget var nemlig meget lavt (58 billetter i de første fem måneder) og banepakker samt rejsegods var heller ikke den store byrde.
Kilde: Gribskovbanen, skrevet af Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen, Dansk Jernbane-Klub, 2009