Den grønne bænk står på havnen i Gilleleje, på adressen Havnevej 26, op ad Svend Pers hvidkalkede gavl. Ingen ved, hvem der byggede den, men den har altid været stedet, hvor fiskerne mødtes for at snakke, udveksle nyheder og tage beslutninger. Den blev kaldt ”Sladrebænken” af turister, men for de lokale var det altid ”Den grønne bænk”.

En særlig historie, der knytter sig til den grønne bænk, handler om slaget ved Reden i 1801. Læs historien her: Kampen mod England startede ved "Den grønne bænk"

Omkring år 1900 byggede murermester Jens Larsen et pensionat i Tisvilde, der kom til at hedde Tisvildehus. Huset lå ved Skovporten 6 i Tisvilde (Tibirke sogn). Det blev drevet af Jens’ søster Marie Larsen og fungerede som et klassisk sommerpensionat, hvor gæster kunne bo og nyde naturen og havet. I 1920’erne steg antallet af pensionater eksplosivt. I denne periode begyndte Tisvilde at tiltrække sommergæster fra København og Nordsjælland, der søgte frisk luft, strand og natur. Pensionater som Marie Larsens tilbød overnatning, varme måltider og socialt samvær. Mange af pensionaterne blev drevet af lokale familier, og de fik stor betydning for Tisvildes økonomi og identitet som badeby.

I mange år har historien om Græsted Kro været en ganske anden, end den faktiske historie. Også her på arkivet har vi fortalt historien om David Petersen fra Græsted, der blev såret i 1864-krigen, hvor han fik amputeret det ene ben. Historien gik på, at David Petersen lå på lazarettet (felthospitalet) i Sønderjylland, hvor han en dag fik besøg af Kong Christian den 9., der takkede soldaterne for deres tapre indsats og mod. Han fattede interesse for David Petersen og spurgte, om han have et ønske for fremtiden. For så ville han prøve at opfylde det. David Petersen takke kongen og sagde, at hans største ønske var at bygge en kro i Græsted. 

Men i 2025 dykkede en lokal slægtsforsker ned i historien og fandt ud af, at historien om David Petersen ikke kunne passe. David Petersen var født i 1826 og ville derfor være for gammel til at have deltaget i 1864-krigen. Til gengæld ville alderen passe godt til, at han havde deltaget i treårskrigen i 1848, hvor han ganske rigtigt blev såret og mistede det ene ben. Han slog sig ned i Græsted og blev købmand i byen. Og her kommer den sande historie: 

I 1860'erne ønskede David Petersen at servere alkohol for sine gæster. Men det måtte han ikke i forretningen, selvom han ansøgte Græsted-Maarum Sogneråd om alkoholbevilling. Efter flere ansmodninger gav sognerådet ham endelig lov, hvis han byggede en kro i Græsted. Det sagde David ja til, og siden 1869 har Græsted haft en kro, der siden har været et vigtigt samlingssted i Græsted, med rejsestald, teatersal og en stolt revytradition. 

Billedet er af nyere dato, hvor Marie Haagen-Müller sidder foran Kjædemosehus, Hagen-Müllersvej 6, Tibirke i 1970

Marie og Victor Haagen-Müller skabte i 1920'erne et gæstfrit kunstnerhjem i Kædemosehus i Tibirke. Huset blev et samlingspunkt for både danske og udenlandske kunstnere, herunder William Scharff, Carl Jensen, Viggo Madsen, Mogens Lorentzen samt digterne Tom Kristensen, Hans Hartvig Seedorff, Kai Friis Møller og Per Lange. Huset fungerede som en del af det større kunstneriske netværk i Tibirke og Tisvilde, hvor kunstnere og deres familier mødtes, udvekslede idéer og levede et liv præget af kunstnerisk stræben.

Læs mere om Victor og Marie Haagen Müller her: Den ideelle kunstnerkone – Marie Haagen-Müller

Foto af Jens Poul Andersen i sit værksted, 1904.

Nellerødmanden var Jens Poul Andersen (1844–1935), en snedker og opfinder fra Nordsjælland, også kendt som ”Geniet fra Nellerød”. Han blev berømt for sine håndlavede kameraer og regnes som en pioner inden for fotografisk teknik i Danmark. Jens Poul Andersen blev født i Huseby mellem Annisse og Ramløse i 1844. Han viste tidligt talent for håndværk og mekanik og arbejdede som snedker allerede som 14-årig. 1875 slog han sig ned i Nellerød, hvor han indrettede sit værksted og tilbragte resten af sit liv. Han er særligt kendt for at have udviklet et småbilledkamera til perforeret film, som regnes som en forløber til Leica-apparatet.

Flodbio var Esrums egen biograf, bygget i 1925 af Marie og Ludvig Petersen på Esrum Hovedgade. Den fik kælenavnet ”Flodbio”, fordi den lå helt ned til Esrum Å. Biografen blev et vigtigt kulturelt samlingssted i byen indtil den lukkede i 1978 og blev revet ned året efter. 

Læs mere her: Hvad slog ”Flodbio” ihjel?