Af Inger Hørup Slot
For nogle er jule- og nytårstiden ensbetydende med julefrokoster, snaps og ”ondt i håret” dagen efter. Den slags kan give anledning til at sende en venlig tanke til afholdsbevægelsen, der jo modarbejdede ”brugen af alkohol som nydelsesmiddel”. Bevægelsen stod rigtig stærkt i gamle dages Græsted; faktisk var Græsted Afholdsforening en af de stærkeste afholdsforeninger i landet. Den blev stiftet i 1890’erne, og så skete der ellers ting og sager i byen. Foreningen etablerede et bibliotek, den tog initiativ til en husflidsskole, og ikke mindst stod den bag ”Folkets hus” på Mårumvej 1B. I huset var der et mødelokale og en sal, hvor der kunne vises både ”lysbilleder og levende billeder”, altså en biograf. Der blev i øvrigt også holdt juletræsfester, julegilder med risengrød og klipfisk (man skulle selv medbringe selv ske, gaffel og kniv) baller, foredrag og amatørteater. Alt sammen uden alkohol – det var hele ideen.
Foreningen udgav medlemsbladet ”Kulsvieren”, og sammen med gamle dokumenter og mødereferater fortæller det en spændende historie om mænd og kvinder, der på frivillig basis og med glødende idealisme og gavmildhed fik sat deres tydelige præg på lokalsamfundet. Det var for eksempel overlærer Hedemand og hans hustru, en velgører fra Alume (Alme) og kendis-redaktør Jens Larsen, som blev landskendt for sine ”Larsen, Græsted”-historier, der blev læst op i radioen på nordsjællandsk dialekt.
Undergang i drikkelasten
Men altså. De gode afholdsfolk manglede et sted at holde deres medlemsmøder. Og efter et par forgæves forsøg, blandt andet med at drive Røde Kro på Græsted Stationsvej 78 (revet ned i 1969) som afholdshotel, købte man i 1917 ejendommen på Mårumvej 1B. Der skulle bygges om/til for at lokalerne kunne opfylde foreningens behov. Og endelig! Den 26. maj 1918 blev ”Folket hus” indviet. Bestyrelsesformand Jens Larsen holdt en tale, som er gengivet ordret i ”Kulsvieren”. Her kan man ane idealismens glød. Formanden fortæller, at man endnu ikke har overblik over prisen på herlighederne, men at det er også ligegyldigt, fordi:
”Hvis dette hus blev årsag til at blot eet eneste menneske blev reddet fra undergang i drikkelasten, så ville de tusinder af kroner, der er ofret derpå, være godt anvendte”.
Orgier?
Projekt ”Folkets hus” må have delt vandene i lokalbefolkningen. Ellers havde formanden nok ikke taget det i forsvar i sin indvielsestale. Han satte ikke navne på, men man skal huske at ikke bare afholdsbevægelsen, men også missionsbevægelserne stod stærkt i byen. Og så var der dem, der bare syntes, at afholdsfolkene var en tand for moralske.
”Under opførelsen af huset har der ikke manglet insinuationer om, hvilke orgier afholdsforeningen ville fejre her, når først det hele var i orden. Der skulle naturligvis danses uden måde, og her skulle være biografteater og her skulle spilles kort, ja, der var naturligvis ikke den ting af det onde, som her ikke skulle udføres,” sagde formanden og fandt derefter de beroligende ord frem:
”Jeg tror, at denne forenings medlemmer besidder så megen selvkritik at den dans, der bliver holdt inden for denne forenings rammer, ikke vil komme til at vække nogen forargelse.”
Ingen overspændte dramaer
Med hensyn til de ”levende billeder”, altså biografen, var formanden også klar i mælet:
”Må jeg én gang for alle slå fast, at det ikke er meningen, at her skal drives biograf i den forstand, som vi kender det fra byerne. Det er meningen, at de billeder, som her forevises skal være belærende, oplysende, underholdende og muntre. Ingen af filmens vildskud, de bloddryppende, krudtrygende og overspændte dramaer vil blive vist her,” forsikrede han. Og hvad med kortspillet? Jo, her var svaret: ”vi vil gøre alt for, at de unge kan blive underholdt her på en måde, der ikke vil virke skadeligt, hverken på deres legeme eller sjæl.”
Det var gode intentioner. Men når man kigger på biografens annoncer og repertoire gennem årene er det svært at se forskel på Græsted og områdets andre biografer.
Alt det vi ikke ved
Biografen var sandsynligvis i gang frem til 1961, hvor den blev sat til salg. Græsted-Maarum Kommune sagde nejtak til at købe stedet. I 1963 blev ejendommen overtaget af en advokat fra Helsinge, og siden blev den til samlingssted for Jehovas Vidner. I dag er der privat beboelse. Selvom biografens oprindelse egentlig er ret godt beskrevet i vores arkivæsker, så er der alligevel huller. For eksempel ved vi ikke så meget om, hvordan huset så ud, særligt indvendigt. Hvordan kunne der være plads til både bal og biografforestillinger? Og blev det Folkets Hus eller var det kun en lille flok, som brugte huset? Har du minder og oplevelser fra Græsted Biograf eller Folkets Hus? Har du billeder? Så kunne det være sjovt at høre fra dig. Skriv til os på arkiv@gribskov.dk
Fuld fører..
Hvad der blev af Græsted Afholdsforening står også hen i det uvisse. Man kan synes, at foreningens formål var lidt gammeldags. Men foreningen råbte på et meget tidligt tidspunkt vagt i gevær over for en af julefrokosttidens andre og meget uheldige ”bivirkninger”, nemlig spritkørsel. I ”Kulsvieren” skorter det ikke på advarsler om den slags gennem årene, for eksempel i 1942, hvor der ganske kort står: ”Fuld fører er farlig”.