Af Astrid Lystbæk Andersen
”Kan du ikke finde ud af, om Pan har sejlet jøder over til Sverige under 2. verdenskrig?”, spørger John Dybart i telefonen, da arkivet kontakter ham. ”Det må den næsten have gjort, for den var perfekt til det”, fortsætter han. John var blot en ung knægt, da han påmønstrede Pan i starten af 1960’erne. Og Pans mulige deltagelse under krigen har altid været et åbent spørgsmål for John og resten af besætningen.
Det skræddersyede skib
Pan blev købt af Det Forenede Færgeselskab og var bygget til at sejle med mindre fragt som forsyninger, breve og besætningsmedlemmer til de større skibe. Hos Andersen og Ferdinandsen i Gilleleje kunne man få bygget lige netop den båd, man ønskede. Pan blev bygget uden mast, hvilket var helt med vilje, siger John. Uden mast kunne skibet nemlig komme under broerne i Københavns Havn og trygt ligge til på siden af store skibe i Øresund – selv når det blæste en del. Pan er båd nr. 92, der er bygget på værftet i Gilleleje, og den originale skibstegning er bevaret hos Gribskov Arkiv.
Jødetransporter i Køge Bugt?
De første mange år sejlede Pan med forsyninger og andet gods i Køge Bugt. Det var også herfra, skibet muligvis havde sejlet jøder til Sverige. På trods af sin længde på blot 33 fod (ca. 10 meter) havde skibet et stort lastrum, hvor det ville være nemt at gemme sig, mente John Dybart. Det skærpede arkivets nysgerrighed. Hos Museum Nordsjælland findes optegnelser over de både, der var med til at fragte jøder fra Gilleleje til Sverige i oktober 1943. Derfor håbede vi, at lignede optegnelser fandtes andre steder. Derfor kontaktede vi vores gode kollegaer hos Køge Arkiverne, Vallø lokalhistoriske arkiv i Stevns Kommune og Greve Kommunearkiv i håb om, at de lå inde med billeder eller oplysninger om Pans færden i Køge Bugt under besættelsen.
Desværre havde ingen af vores kollegaer flere oplysninger om Pans færden i oktober 1943. Så vi kan beklageligvis ikke besvare John Dybarts spørgsmål med sikkerhed. Men vores kære arkivkollegaer kunne fortælle, at Mosede, Køge, Strøby Ladeplads og Gjorslev var de mest kendte ’udskibningshavne’ over Køge Bugt mod Sverige. Vi kan selvfølgelig kun gætte og spekulere, men kunne Pan mon have deltaget i Danmarkshistoriens største redningsaktion, der foregik fra Strøby på Stevns natten mellem den 7. og 8. oktober?
Redningsaktionen fra Køge
Aktionen startede i Køge den 7. oktober 1943. I ly af mørket gemte 400 jødiske flygtninge sig på den firlængede gård Tammoseholm ved Strøby Egede. Da to større stenfisker-skibe dukkede op ca. 250 meter fra kysten, begyndte lokale både at sejle de mange flygtninge ud til stenfiskerne. Aktionen lykkedes, og alle kom uskadte til Klagshamn i Sverige. Her på arkivet kan vi ikke lade være med at tænke på, om Pan mon var én af de lokale både? Det bliver nok ved spekulationerne. Derfor skruer vi tiden frem til Radio Mercurs storhedstid, hvor vi med sikkerhed ved, at Pan var en vigtig brik i den historie.
Hjælp til Radio Mercur
I 1950’erne havde Danmarks Radio monopol på at sende radio. Fjernsynet var ikke udbredt, så derfor var radioen det helt store hit hjemme i stuerne. Men DR ville ikke sende den nye moderne musik, som de unge gerne ville høre. Her kom Radio Mercur ind i billedet. Radio Mercur var en båd, der sendte radio fra internationalt farvand, hvor den danske radiolov ikke gjaldt. Mercur sendte piratradio fra Øresund i årene 1958-1962. Verdens første illegale reklameradio er den også blevet kaldt.
På dette tidspunkt havde Pan fået fast plads ved de to pavilloner nær Amalienborg, hvor Dronningen bliver sejler ud til Kongeskibet Dannebrog. ”Alle der har gået forbi, har set den ligge der”, siger John. Men ingen vidste, at dette gillelejeskib sejlede både proviant og besætningsmedlemmer til og fra Radio Mercur. Radio Mercur havde lydstudier i land, hvor de fleste udsendelser og reklamer blev produceret. Derefter skulle de færdige radiobånd sejles ud til sendeskibet, og det var én af Pans mange opgaver. Det lille provianteringsskib var altså direkte involveret i, at Radio Mercur lykkedes med at bryde den nationale radiomonopol hos Danmarks Radio.
Brevudvekling bag jerntæppet
John påmønstrede Pan i starten af 1960’erne. Det var under den kolde krig, hvor der var store spændinger mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Lande som Rusland og Polen lå bag ”jerntæppet”, som præsident Winston Churchill havde kaldt den skillelinje, der adskilte Østeuropa og Vesten. Det betød blandt andet, at Sovjetstaten prøvede at begrænse importen af varer fra Vesten. Netop derfor sejlede gillelejeskibet Pan ofte ud til de større russiske og polske skibe med varer, som man ikke kunne købe i deres hjemlande.
Særligt tøj og sko var i høj kurs, fortæller John. Og selvfølgelig brevudvekslingen, for det sovjetiske styre havde indført brevcensur, så ingen breve kom ind eller ud af Sovjet uden, at styret læste med. Blandt andet husker John at have sejlet ud med breve og pakker til det store polske passagerskib ”Stefan Batory”, der sejlede mellem Polen og Canada. Mange passagerer havde fået udrejsetilladelse og var i færd med at immigrere til Canada – væk fra censuren og mod et mere demokratisk land.
Breve og pakkepost der kom fra Canada, blev losset fra Stefan Batory til Pan på Københavns red. Derefter blev posten sejlet direkte til København i stedet for at blive leveret via Polen. På grund af den omstændige ekspedition og kontrol i Polen sparede man dermed en transporttid på mindst to uger.
Pan hedder i dag Karen Marie og har hjemhavn i Holbæk. Skibet er bevaringsværdigt og udgør et spændende stykke maritim kulturarv på grund af dets rige historie.
Hjælp arkivet med oplysninger
Her på arkivet er vi stadige nysgerrige efter at vide mere om gillelejeskibet Pan. Så hvis du ligger inde med oplysninger om skibets færden gennem tiderne, så kontakt meget gerne Gribskov Arkiv på tlf. 7249 9945 eller mail: arkiv@gribskov.dk.