Af Kamina Andreassen
Fattigdommen lurer
Vi rejser tilbage til 1800-tallet, hvor fattigdommen lurede i kulissen for samfundets middelklasse. Især, som vinterhalvåret nærmede sig, blev det svære og svære at få pengene til at række. Arbejdet blev sat på pause, og bondehusene skulle opvarmes for at holde kulden på afstand i den mørke januar måned. Men at forsørge familien og holde hjemmet, var ikke nogen nem eller billig opgave. Der skulle tørv og brænde til kaminen, huslejen skulle betales, og familien skulle have varmt tøj og mad.
Den private hjælp
I 1860’erne voksede velgørenheden i de private hjem. Vintertiden var en svær tid for mange, hvor midlerne ikke var store og arbejdet stod hen. Det var derfor helt normalt, at private hjalp de trængende. Også i Gamle Gribskov var dette gældende. I arkivets gamle sognerådsprotokoller finder vi flere notater om hjælp i vintermånederne fra byens borgere. Blandt andet i protokollen for Græsted-Mårum 1897 kan vi for eksempel læse om Christen Larsens enke, der boede ved Bannebjerg med sit barn: ”Man billigede at P Hansen under Chr Larsens Enkes Sygdom i Vinterens løb havde tildelt hende 2 læs Tørv til et Beløb af 12 Kr 90 Øre”.
Den private vinterhjælp gjaldt i storbyerne såvel som på landet. Og ingen tog notits af, at det efter fattigloven i 1891 faktisk var ulovligt at bruge ”omgangsforsørgelse”. Altså måtte de fattige på landet ikke længere bede om hjælp på gårdene hos de private. Alligevel foregik det – som i Christen Larsen enkes tilfælde - i landsbyerne i Gribskov.
16 brød ugentligt
Vinter- og fattigdomshjælpen var dog hovedsageligt en offentlig sag, som sognerådet tog sig af. På Gribskov Arkiv har vi dykket ned i den gamle hovedbog for fattigunderstøttelser i Blistrup sognekommune. På de gulnede sider findes for eksempel optegnelser af Vilhelmine Jensens fattighjælp. Her kan man læse, at hun i 1900 fik udbetalt 39 kr. kontant til at dække sine egne og to børns behov. Det svarer til ca. 3150 kr. i 2025. Desuden er det noteret, at hun i vinterhalvåret fik 16 brød ugentligt – en fordobling af de 8 brød hun fik bevilliget i sommermånederne.
Netop brød går igen på de mange sider om vinterhjælp hos de trængende familier med munde at mætte. Men vinterhjælpen kunne også være tørv, lægebehandling til ansøgerens børn eller kontante udbetalinger.
40 kroner som forsøger
I de nyere protokoller finder vi også en beslutning om, hvem der kunne få vinterhjælpen og i hvilket omfang. Her står nemlig, at der i Ramløse-Annisse sogn i 1933 var 24 ansøgninger om vinterhjælp, hvoraf 23 blev bevilget. Hvis man var medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, lød hjælpen på 40 kroner som forsørger, og 30 kroner som ikke forsørger. Var du til gengæld ikke medlem, lød beløbet på 35 kroner som forsørger og blot 25 kroner som ikke forsørger. I nutidspenge svarer det til, at man fik mellem 1130-1808 kr. udbetalt.
I januar kulden, hvor de lyse timer var få, var vinterhjælpen en støtte til de trængende. Den var måske ikke overdådig, men den ekstra hjælp betød overlevelse.
Kilder:
Sognerådsprotokol for Græsted-Maarum sogneråd 1896-1900
Sognerådsprotokol for Ramløse-Annisse sogneråd 1930-1948