Af Kamina Andreassen
En eftermiddag i 2023 går døren op til læsesalen på Gribskov Arkiv, og en bunke breve og fotoalbums lander på vores grønne langbord. Vi tager imod med åbne arme, og spærrer øjnene op, idet vi ser, hvem materialet har tilhørt; Hans Christian Terslin – én af de helt store ildsjæle og pionerer i Gilleleje.
Albummene er fyldt med ferie- og hverdagsfotos, der viser en ny side af Terslin og det liv, han levede. Desværre får vi ikke mange oplysninger om de enkelte billeder, så vi kan kun gisne om Terslin bag facaden og de mennesker, der betød meget for ham. Men så er det godt, at vi har hans erindringer liggende i arkivet. De giver os nogle af de manglende oplysninger, vi ellers ikke ville have haft.
Mødet med skoleeleverne
I erindringerne møder vi Terslin på sin første dag på Gilleleje Skole. Her fortæller han om de 100 år gamle femmandsborde med ridser i den sorte maling, der pryder skolestuen. En tydelig og lidt syrlig lugt i luften. Små fingre sorte af blæk. 23 år gammel og med bævende hjerte ser Terslin ”de ustyrlige Gilleleje-Drenge”, han nu skal til at undervise. Forventningen om et klasseværelse fyldt med ballade og narrestreger bliver dog ikke opfyldt. Terslin er som ung lærer meget interesseret i naturen omkring sig. Det adskiller sig fra de andre fag, han underviser i – religion, dansk, regning, fædrelandshistorie og sang. Måske er det netop det, der får eleverne til at møde ham med en nysgerrighed, der for en tid hiver dem ud af deres daglige drillerier.
Et fast holdepunkt i Gilleleje
H.C. Terslin blev født d. 14. januar 1886. I dag kender de fleste ham sandsynligvis som stifter af Gilleleje Museum og museumsleder, men hans karriere startede dog et lidt andet sted. For i 1909 blev han ansat ved Gilleleje skole som 2. lærer. Senere i 1920 fortsatte han ved Gilleleje kommunale Realskole, hvor han i 1947 blev udnævnt til overlærer. Han var altså en fast del af skoledrengenes liv i Gilleleje. Særligt huskes han ved sin interesse for naturhistorie. Denne gjorde, at han ikke blot var et kendt ansigt mellem eleverne, men også af resten af befolkningen. Derfor var det helt naturligt, at Gilleleje Borgerforenings bestyrelse i 1929 udpegede ham som leder af en naturhistorisk samling i Gilleleje. Dette blev startskuddet til Gilleleje Museum, som under hans energiske ledelse og med hans dygtige medarbejder Carl Petersen udviklede sig til en større samling.
Næseaftryk på glasskabet
Ét særligt tiltag står frem i både Terslin’s og tidligere elevers erindringer. Naturhistorie stod som nævnt ikke på drengenes skema, men den unge skolelærer fik alligevel sneget det ind i den hyggelige skolestue, hvor eleverne knoklede med udenadslære. Han fik nemlig anskaffet et skab, hvor han udstillede udstoppede fugle og dyr. Selv beskriver han elevernes begejstring og nysgerrighed med ordene ”talrige var de Næseaftryk, der kom paa dette Glasskab”. Der gik skam heller ikke længe før den lille natursamling blev større. Eleverne begyndte selv at komme med fund til skabet: alt fra sjældne fisk til interessante sten og fugle, der også blev en del af samlingerne.
Arkivets dilemma
Fotoalbummene med feriebilleder af Terslin viser os en masse om tiden dengang. Hvilken slags ferie holdt en skolelærer, eller hvordan så Gilleleje ud dengang? De er med til, at vi som arkiv kan gemme vores fælles historie. Arkivet tager altid gerne imod fotos, dokumenter og andet materiale, der har tilknytning til det nuværende Gribskov Kommune. Men vi kan hurtigt havne i et svært dilemma, når vi modtager fotos. For uden beskrivelser om tid, sted eller personer på billederne må arkivet se sig nødsaget til at gætte. Og i værste fald kan vores fejlgæt ændre historieskrivningen, hvis ikke det bliver rettet i tide. Derfor kommer vi med en lille opfordring. Du behøver ikke at nedskrive dine erindringer, som Terslin gjorde. Men som minimum må du gerne notere oplysninger i de gamle familiealbums mens tid er. Hilsen dit lokale arkiv.