Af Astrid Lystbæk Andersen
”Saa vidt det kan sees, er Christian den egentlige Tyv, medens Espen væsentlig har deltaget som Hæler.” Sådan beskrev Frederiksborg Amts Avis brødrene Sørensen, der i 1899 blev anholdt og sigtet for over 60 tyverier i hele Danmark – herunder ét opsigtsvækkende præstegårdstyveri i Græsted.
Sølv gemt i præstens lagen
Vi skruer tiden tilbage til den 28. marts 1899. I nattens mulm og mørke havde den garvede indbrudstyv Christian Sørensen ”besøgt” pastor Stricker på Græsted Præstegård. Elektriciteten var endnu ikke opfundet, så levende lys var den eneste lyskilde. Og den driftige herre havde efterladt sig mange spor, da gulvene var dækket af stearinpletter. I et værelse, der lå ved siden af pastorens soveværelse, havde Sørensen løftet et tungt skrivebord ud af vinduet. Ude i præstegårdshaven blev skufferne brudt op med et stemmejern, og værdierne samlet i ét af præstens lagner.
I alt var udbyttet 156 sølvgenstande, hovedsageligt familiearvesmykker. Lagnet med tyvekosterne gemte Sørensen i en trækasse og flygtede ud over markerne i retning mod Kagerup. Kassen var dog for tung, så den blev smidt i skovkanten, og han løb videre med bylten over den ene skulder. Han nåede morgentoget, og i de tidlige morgentimer lukkede han sig ind i sit hjem på Vesterbro. En lejlighed han delte med broderen Espen.
Kaldenavn ”Amerikaneren”
Christian Sørensen blev født den 18. maj 1863 i Holbæk. Allerede i sine yngre år begik han indbrud og blev straffet med slag for forskellige tyverier. Han blev anbragt på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt i Sydvestsjælland, men fik som 16-årig lov til at rejse til Amerika. Først 18 år senere kom han hjem til Danmark, hvorfor han fik tilnavnet ”Amerikaneren”. Ikke længe efter sin hjemkomst begyndte broderen og ham at begå kriminalitet og indbrud for at skaffe penge. Derfor var brødrene allerede i politiets søgelys, da en mængde sølvsmykker pludselig dukkede op i Sankt Jørgens Sø, én af Københavns berømte søer.
Smykker i søen
Opdagelsesbetjent Jepsen var på sagen, og det varede ikke længe, før der kom et gennembrud i efterforskningen. Betjentens søn var tilfældigvis legekammerat med Christians søn. Og de havde snakket sammen om sølvtøjet, som faderen var kommet hjem med. Efter en ransagning i brødrenes lejlighed fandt Jepsen det fældende bevis, nemlig pastor Strickers lagen. Espen protesterede højlydt, men begge brødre blev anholdt og taget med til forhør. Det store spørgsmål var bare, hvordan smykkerne endte i søen?
Forklaringen var enkel. Espen ville ikke længere være en del af broderens ”forretning”. Derfor havde han bedt Christian om at skaffe sig af med tyvekosterne, som derfra endte i Sankt Jørgens Sø.
Fuglen er fløjet
Efter forhøret blev brødrene sat i hver sin arrest. Christian Sørensen kom til Helsinge og fik en celle i kælderen under Tinghuset, mens han ventede på sin dom. Det var en ren tilståelsessag. Men Sørensen var ikke begejstret for et liv bag tremmer. Så torsdag den 28. september 1899 tog han flugten.
Lidt før kl. 16.00 var Sørensen på gårdtur i fangegården, der dengang var en baggård ved Tinghuset. Arrestforvareren var gået ind for at tage imod distriktslægen, der skulle tilse fangen. De få sekunders uopmærksomhed var nok. ”Fuglen er Fløjet”, skrev Frederiksborg Amts Avis og fortsatte:
”…men paa en fremspringende Murkant mellem to Nødtørshuse, hænger en Stige dannet af Lagenstrimler, og Stigen er endnu i Bevægelse. Ret snart er alle Mand ude paa Jagt efter den heldige Flygtning. Nysgjærrige kommer til, Nyheden bredes og det halve Helsinge bliver pludselig vældige Tyvejægere. Byen og nærmeste Omegn undersøges - forgjæves - Fyren er og bliver borte.”
En sulten indbrudstyv
Christian Sørensens flugt blev omtalt i alle landets aviser, og flere havde set ”en Mandsperson” vandre rundt i Nordsjælland. Der gik heller ikke mange dage, før han igen var på spil – denne gang som ubuden gæst i Ramløse Præstegård. Ifølge avisen Socialdemokraten var han kravlet ind ad loftsvinduet og fundet vej til præstegårdens køkken:
”Her har Tyven livlig delikateret sig, idet han har sat to Stykker Karbonade, noget Kage og Smørrebrød tillivs, men maa iøvrigt være bleven forstyrret i sit Arbejde, thi han har efterladt en tyk Rundtenom af Rugbrød med Smør i Køkkenet.”
Historien ender ikke her
Det blev Christian Sørensens eneste indbrud i friheden. Kort efter blev han anholdt igen og taget med tilbage til Helsinge Arrest. Den lokale dommer, Birkedommer Hammerich tog sig af sagen og idømte ham seks år og to måneders forbedringsarbejde i et tugthus. Broderen Espen fik en kortere straf, og ham hørte man ikke mere til.
Desværre ender historien ikke her. Da Christian Sørensen kommer ud af tugthuset, får han fri rejse til Amerika. Men under transporten, flygter han i Fredericia og fortsætter sin kriminelle løbebane i Jylland. Hans navn dukker op igen og igen i landets aviser, og i 1910 bliver han igen anholdt – sigtet for en række præstegårdstyverier og indbrud. Men det er en anden historie.
Kilder: Udklip fra Frederiksborg Amts Avis, Dannebrog og Socialdemokraten