Af Astrid Lystbæk Andersen
En morgen i 1931 kom Luft-Pedersen susende på sin karakteristiske motorcykel med sidevogn op ad Græsted Hovedgade. ”Hej Luft-Pedersen”, råbte en tilfældig forbipasserende på gaden. Luft-Pedersen var Edvard Aksel Pedersens kaldenavn, fordi han elskede ”det der oppe i luften” - nemlig elektriciteten. Denne dag havde et kraftigt stormvejr fanget en løsthængende elledning. Nu var strømmen gået hos flere af byens velhavende borgere. De havde selvfølgelig tilkaldt byens dygtige elektriker, der ivrigt klatrede op i masten og løste problemet.
Lys i gadelampen
Luft-Pedersen og hustruen Ellen flyttede til Græsted i 1922. I 1928 fik han fast arbejde hos elinstallatør Holger Andersen på Græsted Hovedgade 20. Efter få år overtog Luft-Pedersen ansvaret for at passe byens elektriske gadelys. Fra 1930 til 1936 var det Luft-Pedersen, der tændte og slukkede gadelygterne året rundt – i al slags vejr. Kontakterne, der kontrollerede gadelygterne, sad i nogle målerskabe på tre elmaster i byen. Hver eneste dag hoppede Luft-Pedersen og Ellen i overtøjet og stavrede ud i mørket, selvom regnen piskede ned eller frostgraderne bed i kinderne:
”Det var ikke altid lige behageligt at skulle op kl. 12-1 om natten og slukke gadelygter. Mange gange var det forrygende snestorm”, fortæller Ellen i sine erindringer. For arbejdet fik de en årlig løn på 100 kroner. En fantastisk julegave, syntes Ellen.
Livsfarligt arbejde
Luft-Pedersen var en meget vellidt mand. Han sagde aldrig nej til at hjælpe med små og store opgaver. Men arbejdet med elektriciteten var bestemt ikke ufarligt. Af og til var det med livet som indsats, fortæller Ellen, der altid var forberedt på det værste, når husbonden var ude på job. Flere gange styrtede Luft-Pedersen ned fra elmaster og hustage og kom til skade. En anden gang fik han blodforgiftning, fordi han stak sig på en kobbertråd. Derfor var han sygemeldt i længere tid.
Luft-Pedersen skulle også på et tidspunkt skifte en mastesikring hos CITY i Græsted. Ved et uheld kom han til at lave en kortslutning, så al lyset gik i CITY’s herretøjsforretning. Luft-Pedersen fik selv gnister i ansigtet og blev så forskrækket, at en kollega måtte overtage. Det var ellers ikke ofte, at Luft-Pedersen ikke fik færdiggjort sit arbejde.
Selv i de hårde krigsvintre under 2. verdenskrig var han altid på farten, forklarer Ellen:
”Mange gange er han kommet hjem med tøjet frosset fast til kroppen og har måttet sidde foran kakkelovnen for at tøjet kunne tø, før han kunne skifte… Især i uvejr, når det går ud over lysledningerne, er det slemt at sidde i masterne”.
Nød autoriteten
De gode historier om Luft-Pedersen er mange, fordi han vitterligt gik gennem ild og vand for alle. Han elskede at klatre i master og nød den autoritet, som hørte til jobbet. Særligt nøglen til transformatorhuset var et dyrebart eje. Og så var der en vis tilfredsstillelse i at være den person, der slukkede for alt, når elarbejdet gik i gang, fortæller elinstallatør Kenneth Have Petersen i et interview.
Luft-Pedersen nåede at fejre sin 70-års fødselsdag den 16. december 1965, hvor lokale Græstedborgere og kendte skikkelser som skuespillerparret Volmer Sørensen og Grethe Sønck var gæster. De var alle faste kunder hos Luft-Pedersen. Det blev hans sidste fødselsdag, for han gik bort i sommeren 1966. På Edvard Aksel Pedersens gravsten kan man se et bøjet elektrikerrør til minde om en lang og glorværdig karriere i toppen af masterne.