Af Pernille Sonne
Julen er traditioner
I Danmark markeres julen hvert år. Julesangen Sikken voldsom trængsel og alarm slutter med ”rør blot ikke ved min gamle jul!”. Julen skal helst være, som den altid har været. Det er en tid, der er præget af traditioner, og på mange måder virker det som om, at julen især består af traditioner. Ting vi gentager og gentager. Vi bager eller i hvert fald spiser klejner, brunkager og pebernødder. Køber juletræ og pynter det med yndlingsjulepynten. Går om træet og bytter gaver, som forinden er købt i travlhed eller lavet med stor iver. Alligevel er der ikke to jule, der er ens. Lige meget hvor meget man prøver at gøre julen magen til den jul, man husker fra sin barndom eller blot fra sidste år, så er der altid en forskydning. Måske kan man ikke finde farmors opskrift på klejner, og så bliver det jødekager i stedet for. Eller mindste-barnets guirlande knækkede sidste år, så nu er den repareret med tape, som resten af julepynten vil hænge fast i hele tiden. Der kan også være både gode og triste familiebegivenheder i årets løb, der får sammensætningen af juleaften til at være anderledes, end den plejede at være. I julen kan vi glæde os over nye familiemedlemmer, der er kommet til siden sidste jul, og vi kan bruge årets sidste uger på at mindes dem, der ikke længere er iblandt os.
Traditionen Jul i Helsinge
Jul i Helsinge er også tradition. På Gribskov Arkiv har vi en god håndfuld årgange af et blad med den titel. Det ældste i vores samling er 2. årgang fra 1952. Det yngste, vi har, er fra 2019. Her kan man tydeligt se, at selv ikke julen undgår tidens forandrende tænder. Bladet fra 1952 er trykt i sort/hvid, dog med en grøn bort af grankviste for oven. Der er kun ét foto (af Tinghuset, taget fra den anden side af gadekæret). Men små tegninger illustrerer annoncer og artikler. Bladet fra 2019 ligner det fra 2020: firefarvet tryk og masser af fotos. Bladet fra 1952 er på 16 sider med et oplag på 2.600 eksemplarer, det fra 2019 på 48 sider og oplaget på 4.000. Det er blevet meget billigere at lave tryksager siden 1950ene.
Julegaver anno 1952
Jul i Helsinge fra 1952 bar på forsiden det stolte motto ”Helsinge er i Aar Julegavernes By!” I 1952 reklamerede Magasin du Nord, Helsinge, for julegaver til damer: underkjoler og natkjoler af mærket Ciri i nylon og tricotcharmeuse. Der var også damestrømper i samme mærke, og de kunne fås i materialerne nylon, perlon, helsilke og uld. Til herrerne solgte Magasin ”Alt i Skjorter. Slips. Sokker. Cardigans” og ”Underbeklædning”. Hvad varerne kostede, eller hvordan de så ud, melder annoncen ikke noget om, men telefonnummeret var ”Helsinge 5”. Også blikkenslagermester E. Mortensen & Søn havde julegaver til salg. Det var ”Gode og praktiske Ting”, og så kunne folk ellers selv gætte sig til, hvad de kunne købe hos blikkenslageren – med mindre altså, at man bestilte et W.C. og badeværelse, som Mortensen kunne nå at installere inden jul. Hvis man ikke havde W.C., var det vist en ret god julegave, selvom badeværelset nok ikke kunne lægges under træet. Endnu mere diskret var annoncen fra virksomheden Svend Madsen, Jacob Nielsens Eftf. Her var budskabet kort og godt: ”Julegaver til hele Familien”. Her gik man nok ud fra et vist lokalkendskab, for annoncen fortæller intet om, hvad virksomheden solgte, eller hvor den lå, ud over at det var i Helsinge. Telefonnummer optræder heller ikke.
De vandrende cigarer
Men det var ikke annoncer det hele. Artiklen i midteropslaget handler om ”en Tid, der for længst er borte”, nemlig dengang cigarer var billige! Hvornår det var, fortæller artiklen ikke, men den handler om en halv kasse cigarer, der blev markedsført som julecigarer under navnet Julian. Da cigarerne er sat flot op i en reklameudstilling, bliver de købt af en minister som gave til departementschefen. Han må ikke ryge for lægen, og giver dem videre til kontorchefen, der ikke må ryge for konen og giver dem videre til fuldmægtigen, der giver dem til jurist Thomsen, der hellere vil ryge cigaretter og giver dem videre til Onkel Hans. Han bliver til gengæld så glad for gaven, at han straks går i gang med den første cigar. Den var til gengæld ikke god, og Onkel Hans farer hen til cigarfabrikken og klager – netop som ministeren er i tobaksudsalget! Ministeren hører, at Julian-cigarerne er dårlige og skynder sig at sende en ny halv kasse af et bedre mærke til departementschefen – og så vandrer gaven ellers videre fra den ene til den anden, indtil den igen når Onkel Hans, der denne gang godt kan lide gaven. Det meddeler han sin nevø, jurist Thomsen, der lader rosen gå videre til fuldmægtigen, der sender den videre til kontorchefen, der takker departementschefen, der takker ministeren. Og så er alle glade.
Se, sådan en historie om tobaksrygningens glæder og sorger finder man ikke i Jul i Helsinge 2019, for tiderne er skiftet, og cigarer er ikke længere noget, enhver mand ønsker sig.