Stationen
Kommissionen, der stod for linjebesigtigelsen tilbage i 1919, anbefalede et trinbræt ved Ørby. Alligevel valgte man i sidste øjeblik at anlægge en egentlig station med pakhus på stedet. Den stod klar, da banen åbnede i 1924.
Fra banens side har man sandsynligvis forventet en vis trafik fra landsbyerne Ørby (1 km fra stationen), Mønge (2,6 km) og Valby (4,1 km).
Måske spillede det også ind, at der var stærke kræfter på egnen, som ville anlægge en bane til Rågeleje. I jernbaneloven fra 1908 var der optaget mulighed for anlæg af »En Jernbane fra Gilleleje til et Punkt paa Helsinge-Tisvildeleje Banen«, og i et prospekt fra 1915, tegnet af Franz Šedivý, ser man denne bane ført ned til Ørby.
En tredje forklaring kunne være, at man forventede en stor trafik fra det store andelsmejeri Ørekilde, som var åbnet i 1888. Det producerede en overgang mælk for 150 andelshavere, anslået 5,1 millioner kg mælk, samt smør. Der var således potentiale i både person- og varetransport. Banen forsøgte i øvrigt flere gange at overtale Ørekilde Mejeri til at finansiere anlægget af stationens sidespor mod at få en aktiepost i banen. Det afslog mejeriet dog med en bemærkning om, at man ikke ville betale for at se toget køre feriegæster til stranden.
Ørekilde Andelsmejeri med mejerister og arbejdsfolk, ca. 1914. Mejeriet lukkede i 1962.Foto: Gribskov Arkiv. Ukendt fotograf.
Trafikken
Man opdagede imidlertid hurtigt, at trafiktallene for Ørby ikke var så høje som forventet. En mulig forklaring kunne være, at folk havde vænnet sig til at tage bussen, eller også havde man en bil og var derfor ikke afhængig af den kollektive transport.
Godstallene var heller ikke noget at råbe hurra for, bortset fra under anden verdenskrig, hvor tørvetransporterne fra Ellemosen gav en god indtægt. Efter krigen faldt godsmængden igen, og da der ikke kom flere passagerer, lukkede man stationen og nedsatte den til trinbræt den 1. januar 1965. Man bevarede i første omgang stationsbygningen, men almindeligt forfald førte til, at man nedrev den i 1984. Sidenhen har der blot været et venteskur; først et træskur, siden et med glas- og stålvægge.
Hestevogn ved Ørby Station, set i retning mod Helsinge, ca. 1942. De to spor ses til venstre i billedet. Sidesporet blev brugt som læssespor for tørv fra Ellemosen og smørdritler fra Ørby Mejeri. Man havde også en kreaturfold til de dyr, der skulle fragtes med toget. Foto: Gribskov Arkiv, ukendt fotograf.
Stationsbestyrer og ekspeditrice Edel Hansens søn, Gert Hansen, foran Ørby Station, ca. 1935. Foto: Gribskov Arkiv, ukendt fotograf.
Kilde: Gribskovbanen, skrevet af Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen, Dansk Jernbane-Klub, 2009