Byen
Vejby udviklede sig hurtigt til en rigtig stationsby, som havde det hele. I centrum lå kirken, hvis historie kunne føres helt tilbage til ca. år 1100. Vejen ned til stationen, som ikke overraskende hed Stationsvej, fik butikker, og der var mange håndværkere og virksomheder, som flyttede til byen, ikke mindst drevet af byggelysten i de store sommerhusområder, som vandt frem. Nord for byen skød campingpladserne ved Vejby Strand frem, og byen fik både restauration og pensionat.
I 1960'erne oplevede Vejby en modsatrettet udvikling. Nu skød der parcelhuskvarterer op, først og fremmest nord for stationen. Flere kørte i bil og købte ind andre steder, så på trods af et stigende indbyggertal led mange af byens forretninger butiksdøden. Byen ændrede karakter til en håndværker- og pendlerby.
Det moderne Vejby er et bysamfund med lidt over 1000 indbyggere. De fleste kender byens to supermarkeder og tømmerhandlen, men der er også værksteder, håndværkere, cementstøberi, ungdomsboliger, idrætsforeninger og meget mere.
I 2024 udgør skoleelever, studerende og pendlere en stor del af Lokaltogs kundegrundlag.
Foto: Stig Rex Olkjær, ca. 1970
Stationen
Vejby Station er lige som stationerne i Ørby og Tisvildeleje tegnet af arkitekt Carl Lundqvist.
I årene efter anden verdenskrig voksede persontrafikken på Vejby Station livligt. Det hang i høj grad sammen med de nye sommerhusområder ved Vejby Strand.
Man nåede lige at ombygge stationsbygningen, så passagererne kunne få bedre plads i ventesalen, før udviklingen vendte. Den stigende privatbilisme førte til faldende rejsetal op igennem 1960'erne. Man skulle helt frem til 1974, hvor Hovedstadsområdets Trafikselskab blev oprettet, og billetpriserne faldt markant, før der igen kom flere passagerer i togene.
Man moderniserede stationsbygningen i 1990-1991, men da Postvæsenet flyttede fra Vejby Station i 1997, blev det for dyrt at bruge stationen, så banen valgte at lukke den.
I 2020 blev stationsbygningen reddet i sidste øjeblik og fint istandsat, men den skiftede samtidig karakter, fordi den blev omdannet til ejerlejligheder.
Ventesal på Vejby Station set ud mod indgangsdøren til venstre. Vinduet til højre kunne rulles op, når der skulle udleveres pakker fra postekspeditionen, ca. 1970. Foto: Gribskov Arkiv, ukendt fotograf
Rutebilen til Rågeleje
Rutebilsforbindelsen til Rågeleje blev oprettet i 1925. Den skulle have være åbnet samtidig med Tisvildebanen, men den første forpagter trak sig så sent i forløbet, at man måtte vente til det følgende år. I det hele taget har ruten haft en omtumlet tilværelse med forskellige forpagtere, ruter og antal ture om dagen.
Gribskovbanens rutebil kørte kun i sommerhalvåret (private vognmænd kørte et mindre antal ture resten af året). Måske var det derfor, at banen afslog et ønske fra fru etatsråd Rudolf Schou om at få ændret stationsskiltet i Vejby, så man kunne se, at stationen var overgangsstation for rejsende mod Rågeleje. Det var et rimeligt forslag, for banen og statsbanerne solgte gennem en årrække billetter helt til Rågeleje med rutebil fra netop Vejby. I de privatudgivne køreplaner medtog man busforbindelserne til og fra Rågeleje under Vejby. På billetterne til Rågeleje blev Vejby desuden anført som overgangsstation.
I 2024 indgår Movias linje 361, som bl.a. forbinder Vejby og Rågeleje, i det kollektive trafiknet R-net.
Gribskovbanens Triangelrutebil, der i sommermånederne kørte fra Vejby Station til Rågeleje og Gilleleje, ca. 1934. Banen var nødt til selv at drive rutebiltrafik for at imødegå konkurrencen fra lokale vognmænd. Foto: Gribskov Arkiv, ukendt fotograf.
Kilde: Gribskovbanen, skrevet af Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen, Dansk Jernbane-Klub, 2009, og Bumletoget« nummer 2024-1, udgivet af Nordsjællands Jernbaneklub.