Lørdag aften sørgede ”lotterne” fra Danske Kvinders Beredskab for varm bouillon til ”mænnerne”. Lotterne stod generelt for forplejningen i befrielsesdagene.
”Tak for den venlige Omsorg for alle Frihedskæmperne, for den dejlige Mad, det ukuelige Humør og det vældige Slid. Aldrig vil vi glemme de altid smilende og hjælpsomme Lotter i Helsinge under Fru Blaakildes storartede og dygtige Ledelse. Tak for alle de dejlige Timer!” (Jens Overbye, modstandsgruppen Skovtroldene)
Johanne Jensen var en af de kvinder der ledte DKB’erne i Helsinge. Hun var gift med sognefoged og gårdejer Oluf Jensen, Kongensgave. Netop deres gård var omdrejningspunkt for en række DKB-aktiviteter heraf, da der blev serveret for frihedskæmperne.
Hvad der skulle ske fra den 5. maj, var planlagt af frihedsbevægelsen. Dog havde man ikke helt overblik over, hvor mange frihedskæmpere der var, hvordan de skulle indkvarteres, og hvordan de skulle få mad. Forplejningen blev i Helsinge straks givet videre til DKB, der sørgede for at mætte de mange munde. Frihedskæmperne blev indkvarteret i gymnastiksalen på Helsinge skole, på Kongensgave, og på Helsinge Kro.
Maden, der blev serveret på Kongensgave, bestod af gule ærter og æbleskiver til dessert. Hos købmand A. P. Olsen blev der om eftermiddagen lavet omkring 4000 stykker smørrebrød til de mange munde.
DKB’ere serverer for frihedskæmpere på Kongensgave i Helsinge
Hvem var DKB?
Danske Kvinders Beredskab blev oprettet i marts 1940. Det bestod af kvinder, der i deres fritid uddannede sig til at løse humanitære hjælpeopgaver, hvis krigshandlinger skulle forekomme. Alle kvinder over 18 år kunne blive medlem. Beredskabet blev oprettet efter inspiration fra de finske lotter og deres betydning for civilbefolkningen under den russisk-finske vinterkrig.
I løbet af 1941 var mere end 40.000 danske kvinder medlem.
DKB blev for kvinder, hvad Dansk Luftværnsforening var for mænd. Begge dele et sted hvor hhv. kvinder og mænd kunne uddanne sig til at varetage opgaver, der skulle yde beskyttelse og humanitær hjælp. For DKB-kvinderne betød det opgaver under kaotiske og interimistiske forhold. Det kunne f.eks. være evakuering af børn og ældre, pleje af tilskadekomne eller madforplejning til mange mennesker.
Da der i Helsinge ikke var situationer med luftangreb og andre krigshandlinger, tog DKB’erne andre opgaver til sig. Under Besættelsen var der mange familier med få midler, som havde brug for hjælp. Det blev ikke bedre i takt med, at rationeringen indtog landet. En opgave for DKB blev derfor ’samfundsmarmeladen’, der blev uddelt til vinter til fattige og familier med mange børn samt ældre.
DKB stod sammen med Husholdningsforeningen og fik desuden hjælp af spejderne til at indsamle nedfaldsæbler og pærer, blommer, rabarber og gulerødder. Disse blev kogt til ”en velsmagende og vitaminrig marmelade” i skolekøkkenet.
Fem piger fra Danske Kvinders Beredskab, der poserer med frihedskæmpernes våben.
DKB’er uddeler smørrebrød ved Gadekæret i Helsinge