Tyskerne tager hjem

Med tyskernes overgivelse fulgte også et større arbejde for modstandsbevægelsen med håndteringen af de mange tyske tropper, som befandt sig i landet. Disse blev afvæbnet og efter en kort tilbageholdelse sendt sydpå til stor glæde for befolkningen.

Inger, f. 1933 (Dragstrup)
”Jeg var tilfældigvis oppe i Dragstrup by da [Tyskerne] gik hjemad med alt deres oppakning. (...) Nu kunne de godt dampe af!” 

Hans Ulrik, f. 1937 (f. København, bor nu i Helsinge)
”[Tyskerne] så jo noget slappe ud, når de ikke havde styrthjelm på, og de ikke havde nogle våben på sig. Så lignede de jo ikke rigtigt noget som helst. Jeg tror inderst inde at de var meget glade for at ham Hitler var smidt ud. (…) Der var jo ikke andet end at man kunne sige farvel og tak for denne gang.” 

Ernestine Margrethe, f. 1935 (Børnehjemmet Soliden i København, bor i Helsinge)
”Jeg kan huske at tyskerne luskede sig hjem til sig selv. Jeg synes det var lidt synd for dem, for det var ikke alle sammen som var onde, tænkte jeg dengang jeg var barn.” 

Tilfangetagne tyske soldater i gården til Helsinge Kro

(This text was translated using AI technology)

The Germans Go Home With the Germans' surrender, the resistance movement also faced a significant task in handling the many German troops that were in the country. These were disarmed and, after a brief detention, sent south to the great joy of the population.

Inger, b. 1933 (Dragstrup)
"I happened to be in Dragstrup town when [the Germans] went home with all their gear. (...) Now they could just steam off!"

Hans Ulrik, b. 1937 (born in Copenhagen, now living in Helsinge)
"[The Germans] looked quite slack when they didn't have their helmets on and didn't have any weapons on them. Then they didn't really look like anything at all. I think deep down they were very happy that Hitler was thrown out. (...) There was nothing else to do but say goodbye and thanks for this time."

Ernestine Margrethe, b. 1935 (Children's Home Soliden in Copenhagen, now living in Helsinge)
"I remember the Germans sneaking home to themselves. I thought it was a bit sad for them because not all of them were evil, I thought when I was a child."

Captured German soldiers in the yard of Helsinge Kro

Mit der Kapitulation der Deutschen stand die Widerstandsbewegung auch vor der großen Aufgabe, die vielen deutschen Truppen im Land zu bewältigen. Diese wurden entwaffnet und nach kurzer Inhaftierung zur großen Freude der Bevölkerung nach Süden geschickt.

Inger, geb. 1933 (Dragstrup)
"Ich war zufällig in der Stadt Dragstrup, als [die Deutschen] mit all ihrem Gepäck nach Hause gingen. (...) Jetzt konnten sie gut abdampfen!"

Hans Ulrik, geb. 1937 (geboren in Kopenhagen, jetzt wohnhaft in Helsinge)
"[Die Deutschen] sahen ziemlich schlapp aus, wenn sie keinen Helm aufhatten und keine Waffen bei sich hatten. Dann sahen sie wirklich nach nichts aus. Ich glaube tief im Inneren waren sie sehr froh, dass Hitler rausgeschmissen wurde. (...) Es gab nichts anderes zu tun, als sich zu verabschieden und für dieses Mal zu danken."

Ernestine Margrethe, geb. 1935 (Kinderheim Soliden in Kopenhagen, jetzt wohnhaft in Helsinge)
"Ich erinnere mich, dass die Deutschen sich nach Hause schlichen. Ich fand es ein bisschen schade für sie, denn nicht alle von ihnen waren böse, dachte ich damals als Kind."

Gefangene deutsche Soldaten im Hof des Helsinge Gasthofs