Væbnet og folkelig modstand

Under krigen opererede flere modstandsgrupper i vores område. Grupper som ”Søstjernen”, ”Skovtroldene” og ”Kulsvierbataljonen” deltog blandt andet i sabotageaktioner og våbennedkastninger.

I oktober 1943 var modstandsgrupperne også involveret i de danske jøders flugt til Sverige. Modstand behøvede dog ikke at involvere våben. Den folkelige modstand brød ud i lys lue under den nationale Folkestrejke i sommeren 1944 med arbejdsnedlæggelser og protester mod den tyske besættelsesmagt. Illegale blade blev distribueret, og mødre og unge kvinder hæklede Royal Air Force-huer til deres børn og søskende. Med dens røde, hvide og blå farver lignede huen logoet på de engelske flyvemaskiner. Huerne var en måde at vise sin sympati for og støtte til de allierede.

Vil du vide mere?

I september 1944 tilbageholdte tyskerne det danske politi og overtog selv politimyndigheden. I Nordsjælland udfoldede den tyske aktion sig især mod Kystpolitiet, hvilket udløste sympatistrejker fra befolkningens side. F.eks. hjalp befolkningen de danske betjente med at gå under jorden.

Vagtværn
Men med opløsningen af det danske politi, steg kriminaliteten. Der var derfor brug for en erstatning. I landsbyerne slog indbyggerne sig sammen og dannede private vagtkorps. I de større byer blev der med tysk accept og formel tilladelse fra justits- og indenrigsministeriet, oprettet kommunale vagtværn. Vagtværnets opgave var at hindre, at der blev begået grovere forbrydelser som røveri, drabsoverfald og hærværk. Desuden skulle de sørge for offentlig ro og orden.

I en mindre by som Græsted var det sognet og en række foreninger, der stod bag initiativet. Her blev en læge udnævnt som leder, og fire mand skiftedes til at patruljere to og to om natten. De fire mænd fik løn af sognet og de handlende, mens værnets telefonvagter var en ulønnet opgave, der gik på skift mellem byens unge.

Modstandsfolk fra Godhavn, Tisvilde, 1940-1945

Det Kommunale Vagtværn fra Vejby-Tibirke foran Tinghuset i Helsinge ved Befrielsen, 1945

Våbennedkastninger
Udover sabotageaktioner, distribution af illegale blade og efterretningsarbejde modtog nordsjællandske modstandsfolk våbenforsyninger i Gribskov, nedkastet af engelske bombefly. Nedkastningerne var afgørende for at forsyne de danske frihedskæmpere med våben og udstyr. Men våbennedkastningerne var ikke uden risiko. Disse var hemmelige aktioner og foregik i nattens mørke for at undgå tyske patruljer. 

For at piloterne kunne finde det rigtige nedkastningssted, opstillede man et lygtehold. Dette bestod af fire mand, der hver var udstyret med en lommelygte – tre hvide og en rød. Den ene af de hvide lommelygter blev brugt til at signalere - ved brug af morse – til piloterne.

Inger, f. 1933 (Dragstrup) fortæller i 2025:
”Jeg havde set nede i Snævret Skoven at de stod og blinkede med nogle lygter, og jeg sagde til far: ”Der er nogen som står nede i skoven og lyser, og der er ikke nogen, og det er mørkt.” ”Ja, ja, betyder nok ikke noget” Han jævnede det hen. … Så søndag formiddag: ”Skal vi gå en tur i skoven?”  Da vi så går derinde, er der en firkant, der er gravet ned. Den er nok 2 gange 2 meter, og der er halm i bunden. ”Og hvad tror du, det bliver brugt til?” sagde far. Ja, det kunne jeg jo ikke vide. ”Jamen det bliver brugt til våben, for de smider våben ned. Så bliver der lagt geværer der.” Og så gik vi bare videre.”

Senere fik modstandsfolkene en radiosender og -modtager – en pejlesender. Med denne kunne de holde kontakten med flyet fra en afstand på 50-100 km. Med flyets retningsantenne kunne piloten derved spore sig direkte frem til nedkastningspladsen. Dette gjorde navigationen lettere og mere sikker for flyene.

Nedkastningerne fandt sted ved midnat. Her stod mændene klar til at bære nedkastningerne, der kom i containere, hen i en grøft eller gemme dem under en tæt bevoksning. De sørgede for, at alle faldskærme var hentet ned fra trætoppene, før de tog hjem igen. Om morgen kørte et lille hold tilbage til skovområdet, hvor de hentede containerne og kørte til et sted, hvor de kunne pakke materialet om. Materialet fra nedkastningen blev pakket i særlige trækasser, der var blevet fremstillet på Kagerup Savværk og leveret uden beregning.

Kodenavne og placeringer i Gribskov
Våbennedkastningerne blev under kodenavn oplyst i radioen hos BBC. Her skulle modtagerholdene lytte efter en særmelding: f.eks. Hilsen til Finn, Palle, Lydia osv. Var kodenavnet til en aftalt nedkastningsplads blandt de nævnte, blev modtagerholdet – 10-20 mænd – alarmeret, og kørte enkeltvis ud til pladsen på cykel.

Nedkastningspladserne i Gribskov var:

  • Multebjerg uden for Kagerup i Grib Skov. Denne gik under kodenavnet Palle. Her blev foretaget en nedkastning d. 21. februar 1945
  • Smørstenen i Grib Skov. Her blev foretaget otte nedkastninger: 5. marts 1945 Wilhelm, 20. marts 1945 Lydia, 12. april 1945 Lars, Ida og Lydia, 20. april 1945 Orla, 20. april 1945 Caroline og Ida.


Afsløring af Flyverstenen i Gribskov, 1945. Stenen blev rejst til minde om to engelske flyvere, som blev skudt ned af tyskerne på dette sted under et togt over København d. 30. september 1944.


Vandværksbestyrer Stefan Frederiksen peger på et sted ved vandværket, hvor frihedskæmperne gemte våben, som var kastet ned fra fly i Gribskov, ca. 1943

(This text was translated using AI technology)

During the war, several resistance groups operated in our area. Groups such as "Søstjernen", "Skovtroldene", and "Kulsvierbataljonen" participated in sabotage actions and weapon drops. In October 1943, the resistance groups were also involved in the escape of Danish Jews to Sweden.

Resistance did not necessarily have to involve weapons. Popular resistance flared up during the national People's Strike in the summer of 1944 with work stoppages and protests against the German occupation forces. Illegal newspapers were distributed, and mothers and young women crocheted Royal Air Force hats for their children and siblings. With its red, white, and blue colors, the hat resembled the logo on the English airplanes. The hats were a way to show their sympathy and support for the Allies.

Would you like to know more? 

In September 1944, the Germans detained the Danish police and took over police authority themselves. In North Zealand, the German action was particularly directed against the Coastal Police, which triggered sympathy strikes from the population. For example, the population helped the Danish officers go underground.

Guard Corps With the dissolution of the Danish police, crime increased. There was therefore a need for a replacement. In the villages, the inhabitants banded together and formed private guard corps. In the larger towns, municipal guard corps were established with German acceptance and formal permission from the Ministry of Justice and the Interior. The task of the guard corps was to prevent more serious crimes such as robbery, assault, and vandalism. They were also to ensure public peace and order.

In a smaller town like Græsted, it was the parish and a number of associations that were behind the initiative. Here, a doctor was appointed as the leader, and four men took turns patrolling in pairs at night. The four men were paid by the parish and the merchants, while the guard corps' telephone duties were an unpaid task that was rotated among the town's youth.

Resistance fighters from Godhavn, Tisvilde, 1940-1945

The Municipal Guard Corps from Vejby-Tibirke in front of the Ting House in Helsinge at the Liberation, 1945

Weapon Drops 
In addition to sabotage actions, distribution of illegal newspapers, and intelligence work, the resistance fighters in North Zealand received weapon supplies in Gribskov, dropped by English bombers. The drops were crucial to supply the Danish freedom fighters with weapons and equipment. But the weapon drops were not without risk. These were secret actions and took place in the dark of night to avoid German patrols.

To help the pilots find the correct drop site, a light team was set up. This consisted of four men, each equipped with a flashlight – three white and one red. One of the white flashlights was used to signal to the pilots using Morse code.

Inger, born 1933 (Dragstrup), tells in 2025: “I had seen down in Snævret Forest that they were flashing some lights, and I said to my father: “There are people standing in the forest flashing lights, and there is no one there, and it is dark.” “Yes, yes, it probably doesn't mean anything,” he said. … Then on Sunday morning: “Shall we take a walk in the forest?” When we walked there, there was a square that had been dug out. It was probably 2 by 2 meters, and there was straw at the bottom. “And what do you think it is used for?” my father asked. Yes, I couldn't know. “Well, it is used for weapons, because they drop weapons. Then rifles are placed there.” And then we just walked on.”

Later, the resistance fighters received a radio transmitter and receiver – a direction finder. With this, they could maintain contact with the plane from a distance of 50-100 km. With the plane's directional antenna, the pilot could then navigate directly to the drop site. This made navigation easier and safer for the planes.

The drops took place at midnight. Here, the men were ready to carry the drops, which came in containers, to a ditch or hide them under dense vegetation. They made sure that all parachutes were retrieved from the treetops before they went home again. In the morning, a small team returned to the forest area, retrieved the containers, and took them to a place where they could repack the material. The material from the drop was packed in special wooden boxes that had been made at Kagerup Sawmill and delivered free of charge.

Code Names and Locations in Gribskov 
The weapon drops were announced under code names on the radio by the BBC. Here, the receiver teams had to listen for a special message: e.g., Greetings to Finn, Palle, Lydia, etc. If the code name for an agreed drop site was among those mentioned, the receiver team – 10-20 men – was alerted and cycled individually to the site.

The drop sites in Gribskov were:

> Multebjerg outside Kagerup in Gribskov. This went under the code name Palle. A drop took place here on February 21, 1945.
> Smørstenen in Gribskov. Eight drops took place here: March 5, 1945 Wilhelm, March 20, 1945 Lydia, April 12, 1945 Lars, Ida, and Lydia, April 20, 1945 Orla, April 20, 1945 Caroline and Ida.


Unveiling of Flyverstenen in Gribskov, 1945 The stone was erected in memory of two English pilots who were shot down by the Germans at this location during a mission over Copenhagen on September 30, 1944.


Waterworks Manager Stefan Frederiksen points to a place at the waterworks where freedom fighters hid weapons that were dropped from planes in Gribskov, around 1943.

(Dieser Text wurde mit Hilfe von KI-Technologie übersetzt)

Während des Krieges operierten mehrere Widerstandsgruppen in unserem Gebiet. Gruppen wie „Søstjernen“, „Skovtroldene“ und „Kulsvierbataljonen“ beteiligten sich unter anderem an Sabotageaktionen und Waffenabwürfen.

Im Oktober 1943 waren die Widerstandsgruppen auch an der Flucht der dänischen Juden nach Schweden beteiligt. Widerstand musste jedoch nicht unbedingt Waffen beinhalten. Der volksnahe Widerstand brach während des nationalen Volksstreiks im Sommer 1944 mit Arbeitsniederlegungen und Protesten gegen die deutsche Besatzungsmacht aus. Illegale Zeitungen wurden verteilt, und Mütter und junge Frauen häkelten Royal Air Force-Mützen für ihre Kinder und Geschwister. Mit ihren roten, weißen und blauen Farben ähnelte die Mütze dem Logo der englischen Flugzeuge. Die Mützen waren eine Möglichkeit, ihre Sympathie und Unterstützung für die Alliierten zu zeigen.

Möchten Sie mehr wissen?

Im September 1944 nahmen die Deutschen die dänische Polizei fest und übernahmen selbst die Polizeigewalt. In Nordseeland richtete sich die deutsche Aktion besonders gegen die Küstenpolizei, was Sympathiestreiks der Bevölkerung auslöste. Zum Beispiel half die Bevölkerung den dänischen Polizisten, unterzutauchen.

Wachschutz Mit der Auflösung der dänischen Polizei stieg jedoch die Kriminalität. Es bestand daher Bedarf an einem Ersatz. In den Dörfern schlossen sich die Einwohner zusammen und bildeten private Wachkorps. In den größeren Städten wurden mit deutscher Zustimmung und formeller Genehmigung des Justiz- und Innenministeriums kommunale Wachschütze eingerichtet. Die Aufgabe des Wachschutzes bestand darin, schwerere Verbrechen wie Raub, Mordüberfälle und Vandalismus zu verhindern. Außerdem sollten sie für öffentliche Ruhe und Ordnung sorgen.

In einer kleineren Stadt wie Græsted war es die Gemeinde und eine Reihe von Vereinen, die hinter der Initiative standen. Hier wurde ein Arzt zum Leiter ernannt, und vier Männer wechselten sich nachts zu zweit beim Patrouillieren ab. Die vier Männer wurden von der Gemeinde und den Händlern bezahlt, während die Telefonwachen des Wachschutzes eine unbezahlte Aufgabe waren, die von den jungen Leuten der Stadt abwechselnd übernommen wurde.

Widerstandskämpfer aus Godhavn, Tisvilde, 1940-1945

Der Kommunale Wachschutz von Vejby-Tibirke vor dem Tinghaus in Helsinge bei der Befreiung, 1945

Waffenabwürfe Neben
Sabotageaktionen, der Verteilung illegaler Zeitungen und der Aufklärungsarbeit erhielten die Widerstandskämpfer in Nordseeland Waffenlieferungen in Gribskov, die von englischen Bombern abgeworfen wurden. Die Abwürfe waren entscheidend, um die dänischen Freiheitskämpfer mit Waffen und Ausrüstung zu versorgen. Aber die Waffenabwürfe waren nicht ohne Risiko. Diese waren geheime Aktionen und fanden im Dunkel der Nacht statt, um deutsche Patrouillen zu vermeiden.

Damit die Piloten den richtigen Abwurfplatz finden konnten, stellte man ein Lampenteam auf. Dieses bestand aus vier Männern, die jeweils mit einer Taschenlampe ausgestattet waren – drei weiße und eine rote. Eine der weißen Taschenlampen wurde verwendet, um den Piloten mittels Morsezeichen zu signalisieren.

Inger, geb. 1933 (Dragstrup), erzählt im Jahr 2025: „Ich hatte unten im Snævret-Wald gesehen, dass sie mit einigen Lampen blinkten, und ich sagte zu meinem Vater: „Da stehen Leute im Wald und leuchten, und es ist niemand da, und es ist dunkel.“ „Ja, ja, das bedeutet wahrscheinlich nichts“, sagte er. … Dann am Sonntagvormittag: „Sollen wir einen Spaziergang im Wald machen?“ Als wir dann dort gingen, war da ein Quadrat, das ausgehoben war. Es war wohl 2 mal 2 Meter groß, und am Boden war Stroh. „Und wofür, glaubst du, wird das verwendet?“ fragte mein Vater. Ja, das konnte ich natürlich nicht wissen. „Nun, es wird für Waffen verwendet, denn sie werfen Waffen ab. Dann werden dort Gewehre hingelegt.“ Und dann gingen wir einfach weiter.

Später erhielten die Widerstandskämpfer einen Funksender und -empfänger – einen Peilsender. Damit konnten sie den Kontakt zum Flugzeug aus einer Entfernung von 50-100 km halten. Mit der Richtantenne des Flugzeugs konnte der Pilot so direkt zum Abwurfplatz navigieren. Dies machte die Navigation für die Flugzeuge einfacher und sicherer.

Die Abwürfe fanden um Mitternacht statt. Hier standen die Männer bereit, um die Abwürfe, die in Containern kamen, in einen Graben zu tragen oder unter dichtem Bewuchs zu verstecken. Sie sorgten dafür, dass alle Fallschirme von den Baumwipfeln geholt wurden, bevor sie wieder nach Hause gingen. Am Morgen fuhr ein kleines Team zurück in das Waldgebiet, holte die Container und brachte sie an einen Ort, wo sie das Material umpacken konnten. Das Material aus dem Abwurf wurde in speziellen Holzkisten verpackt, die in der Kagerup-Sägemühle hergestellt und kostenlos geliefert wurden.

Codenamen und Standorte in Gribskov
Die Waffenabwürfe wurden unter Codenamen im Radio bei der BBC bekannt gegeben. Hier mussten die Empfangsteams auf eine Sondermeldung hören: z.B. Gruß an Finn, Palle, Lydia usw. War der Codename für einen vereinbarten Abwurfplatz unter den genannten, wurde das Empfangsteam – 10-20 Männer – alarmiert und fuhr einzeln mit dem Fahrrad zum Platz.

Die Abwurfplätze in Gribskov waren:

> Multebjerg außerhalb von Kagerup im Grib-Skov. Dieser ging unter dem Codenamen Palle. Hier fand ein Abwurf am 21. Februar 1945 statt.
> Smørstenen im Grib-Skov. Hier fanden acht Abwürfe statt: 5. März 1945 Wilhelm, 20. März 1945 Lydia, 12. April 1945 Lars, Ida und Lydia, 20. April 1945 Orla, 20. April 1945 Caroline und Ida.


Enthüllung des Flyverstenen in Gribskov, 1945. Der Stein wurde zum Gedenken an zwei englische Flieger errichtet, die an diesem Ort während eines Einsatzes über Kopenhagen am 30. September 1944 von den Deutschen abgeschossen wurden.


Wasserwerksverwalter Stefan Frederiksen zeigt auf eine Stelle beim Wasserwerk, wo Freiheitskämpfer Waffen versteckten, die in Gribskov aus Flugzeugen abgeworfen wurden, ca. 1943.

DA: Drenge med Royal Air Force-huer i Ørby, 1944. Med dens røde, hvide og blå farver lignede huen logoet på de engelske flyvemaskiner. Huerne var en måde at vise sin sympati og støtte til de allierede.
EN: Boys with Royal Air Force hats in Ørby, 1944. With its red, white, and blue colors, the hat resembled the logo on the English airplanes. The hats were a way to show their sympathy and support for the Allies.
DE: Jungen mit Royal Air Force-Mützen in Ørby, 1944. Mit ihren roten, weißen und blauen Farben ähnelte die Mütze dem Logo der englischen Flugzeuge. Die Mützen waren eine Möglichkeit, ihre Sympathie und Unterstützung für die Alliierten zu zeigen.