Over hele landet ventede den danske befolkning spændt på tyskernes kapitulation. Adolf Hitler var død og Berlin var faldet.
Den 3. maj, tidligt på aftenen, var forventningen stor. Alle troede, at den længe ventede meddelelse ville komme. Men man blev skuffet. Klokken 18.40 lød det i den tysk-kontrollerede radio, at der efter radioavisens afslutning ville komme en vigtig meddelelse. Alle sad samlet omkring radioen og ventede spændt. Man forventede, at meddelelsen ville komme klokken 19, men i stedet måtte befolkningen igennem både en symfonikoncert og en luftalarm, før Rigsminister Albert Speer kom til mikrofonen.
Som Information skrev den 4. maj: ”… derefter hørte man en kold, upersonlig, usympatisk Prøjser-Røst tale om alt andet end Kapitulation”
I Information kunne man desuden d. 3. maj 1945 læse, at tyskerne havde beslaglagt et par hundrede huse ved den nordsjællandske kyst til de tyske soldater og flygtninge, der i tiden op til Befrielsen kom til landet i stort antal.
Her rykkede de deres reservetropper og sårede tyske soldater til. Besættelsesmagten havde på denne tid allerede et ekstra øje på området i Nordsjælland, da modstandskampen her blev øget i de sidste måneder. Det var også grunden til, at flere politisoldater og Gestapo-folk i denne tid blev sendt til området.
Per Strandborg fortæller, hvordan forholdene ændrede sig i Gilleleje i slutningen af krigen:
”De våbenføre soldater sås sjældent. Nu var det halvstore drenge eller halvgamle invaliderede veteraner fra østfronten, som tog deres pladser. Skolen blev beslaglagt, og vi måtte tage til takke med Menighedshuset i øst og Luthersk Missionshus i vest. Hotellet fyldtes med østtyske flygtninge og om end der iblandt var særdeles smukke piger, var parolen stadig i kurs: - Ingen Fraternisering!!”