I de sidste måneder før befrielsen strømmede flygtninge fra det østlige Tyskland til Danmark. Ifølge det illegale blad ”Fri Presse” var der i april 1945 ca. 250.000 tyske flygtninge i landet.
I Nordsjælland var de indkvarteret på skoler, pensionater og badehoteller. I Tisvilde blev børn af de østtyske flygtninge indkvarteret på byens store, fine badehotel lige efter Befrielsen. Først i 1948 kunne de pakke taskerne og rejse hjem – velvidende at det hjemland de kendte, ikke var det samme.
Tyske flygtninge på vej "hjem" fra Tisvildeleje i 1948
Tisvilde Badehotel på Hyrdebakken, ca. 1910
De danske myndigheder viste i årene omkring Befrielsen modvilje mod flygtningenes anbringelse i Danmark. Det gjorde dog bare, at man ved Befrielsen ingen idé havde om, hvor flygtningene opholdt sig eller hvor mange de var. Den første opgave efter d. 5. maj var derfor at få overblik over dette. Indberetningerne til Statens Civile Luftværn viste, hvordan det i midten af maj så ud i Gribskov:
Tisvilde: 316 personer
Blistrup: 102 personer
Rågeleje: 104 personer
Gilleleje Badehotel: 76 personer
Pensionat Kattegat, Gilleleje: 74 personer
Pensionat Havly, Gilleleje: 35 personer
Gilleleje skole: 97 personer
Behandlingen af de tyske flygtninge var hård. De blev spærret inde af pigtråd og bevæbnet vagter, og afskåret fra resten af samfundet.
Vi får endnu et indblik i det tyske fangers internering gennem Christian Friis’ erindring, hvor han beskriver mødet med de tyske børn:
"Jeg selv – der er født i 1939 – har tre stærke erindringsbilleder omkring Tisvilde Badehotel. Det ene er billedet af mig selv og to af mine kammerater fra dengang, der stod og holdt fast i det pigtrådshegn, der var sat op hele vejen rundt om Badehotellet. På den anden side af hegnet stod en anden flok drenge og kiggede lige så nysgerrigt på os, som vi gjorde det på dem. De var anderledes end os: blege, magre, klædt i noget meget slidt tøj, der enten var for stort eller for småt til dem. Også deres sprog var anderledes, så vi forstod ikke, hvad vi sagde til hinanden; men både de og vi prøvede alligevel at fortælle hinanden noget gennem hegnet. Det var med nogen ængstelse, at vi stod der, for vores forældre, havde fortalt os, at vi under ingen omstændigheder måtte komme i nærheden af Badehotellet og slet ikke komme i kontakt med de mennesker, der boede dernede; idet vi ellers ville få lus og lopper eller endnu værre ting f.eks. blive smittet med kopper eller tyfus…. og så ville vi dø!"
Christian Friis afslutter med, at det først var langt senere, at han og de to venner fandt ud af, at de havde snakket med børn af de mange østtyske flygtninge, der var blevet interneret på Badehotellet.
Beskrivelsen af børnene bag hegnet viser forholdene som flygtningene levede under i denne tid. Mange led under en dårlig behandling, og det gjaldt især børnene. På grund af underernæring var disse nemlig ikke modstandsdygtige overfor de sygdomme, der florerede. Heraf nok også forældrenes advarsler. Den Danske Lægeforening nægtede at være læge for de tyske flygtninge, også børnene. Det betød dog en høj dødsprocent blandt disse i denne tid
Tyske flygtningebørn bag hegnet på Tisvilde Badehotel, ca. 1948
Tyske flygtninge og frihedskæmpere
"Jeg tror, at frihedskæmperne kedede sig meget med deres vagttjeneste og bevogtningsopgaver af tyske flygtninge. Det var jo ikke lige til den opgave, de havde tilsluttet sig, da de gik ind i modstandsbevægelsen". Sådan fortæller Ole Blåkilde om sin oplevelse som barn ved Befrielsen.
Efter de mange arrestationer i majdagene i 1945, blev frihedskæmperne fra Helsinge flyttet til Salgårdshøj ved Vejby Strand. Herfra havde man et vagtsystem, som skulle bevogte de steder, hvor de tyske flygtninge blev samlet. Ole Blåkilde fortæller ”Hver dag hentedes i begyndelsen en gruppe tyske flygtninge, som blev sat til at rydde op i området. Jeg har set dem spise tørt rugbrød med mugpletter. Hver aften blev de til fods eskorteret af bevæbnede frihedskæmpere på cykel tilbage til deres indkvarteringssted”.
Ordensreglement på tysk for internerede tyske flygtninge