4. maj - en aften, vi aldrig glemmer

"Jeg husker denne dag..."

Kirsten, f. 1932 (Firhøj)
”Jeg kan huske under krigen når vi hørte radio. ... Jeg kan huske at jeg var så bange, for jeg troede jo altså at det var verdens undergang. [Den 4. maj] var jeg til håndbold. Det var sådan halvvejs til Søborg, der var en håndboldbane, og jeg var lige kommet hjem, og så sad vi foran radioen der ved halv 9-tiden. Der kan jeg huske at jeg sad foran radioen, og så hørte vi jo pludselig at så kom frihedsbudskabet der, og hold da op! Så kan jeg huske at vores nabo, altså på den næste gård, ... pludselig kom han og bankede på, og så var det jo på grund af at de skulle skåle og feste.”

Jytte, f. 1939 (Gilleleje)
Jeg kan huske selve aftenen den 4. maj. Mine forældre og jeg, og sikkert også min lillebror, var til fødselsdag på Nordre Strandvej hos tante Jenny og onkel Severin, som mine forældre kom sammen med. Og vi børn løb på Vesterbrogade og legede. (…) Og pludselig kom der så en hel masse mennesker frem på gaderne. Jeg ved ikke lige hvad klokken var, men det var jo stadig lyst. De fortalte så at Danmark var blevet befriet... Vi styrtede så hjem, der hvor der blev holdt fødselsdag hos tante Jenny, og fortalte det. Radioen havde ikke været åben, så de havde ikke haft fornemmelsen af at der var noget, for de holdt jo fødselsdag...”

Inger, f. 1927 (f. Tjele Gods ved Viborg, bor i Helsinge)
Åh, vi råbte og skreg, og det skulle fejres, og uha! Og ringes til familien og så videre. Jamen det hele var jo i oprør af glæde! ... Det hele bare kogte over! Min far var sådan en høj rank herre - en gårdmand - sagde "Nu er vi frie! Nu er vi frie!” (…) Vi rev de sorte gardiner ned. De skulle væk! Det var meget stort, det var det.

 

An evening we will never forget

"I remember this day..."

Kirsten, b. 1932 (Firhøj)
"I remember during the war when we listened to the radio. ... I remember being so scared because I thought it was the end of the world. [On May 4] I was at handball. It was halfway to Søborg, there was a handball court, and I had just come home, and then we sat in front of the radio around 8:30 PM. I remember sitting in front of the radio, and then suddenly we heard the message of freedom, and wow! I remember our neighbor, from the next farm, ... suddenly came and knocked, and it was because they wanted to toast and celebrate."

Jytte, b. 1939 (Gilleleje)
"I remember the evening of May 4th. My parents and I, and probably also my little brother, were at a birthday party on Nordre Strandvej with Aunt Jenny and Uncle Severin, whom my parents were friends with. And we children ran on Vesterbrogade and played. (...) And suddenly a whole lot of people came out on the streets. I don't know what time it was, but it was still light. They told us that Denmark had been liberated... We then rushed home, where the birthday party was held at Aunt Jenny's, and told them. The radio hadn't been on, so they hadn't had any sense that something was happening, because they were celebrating the birthday..."

Inger, b. 1927 (b. Tjele Estate near Viborg, now living in Helsinge)
Oh, we shouted and screamed, and it had to be celebrated, and oh! And called the family and so on. Everything was in an uproar of joy! ... Everything just boiled over! My father was such a tall, upright gentleman - a farmer - said "Now we are free! Now we are free!” (...) We tore down the black curtains. They had to go! It was very big, it was.

(This text was translated using AI technology)

Ein Abend, den wir nie vergessen werden

"Ich erinnere mich an diesen Tag..."

Kirsten, geb. 1932 (Firhøj)
"Ich erinnere mich an den Krieg, als wir Radio hörten. ... Ich erinnere mich, dass ich so viel Angst hatte, weil ich dachte, es sei das Ende der Welt. [Am 4. Mai] war ich beim Handball. Es war auf halbem Weg nach Søborg, dort gab es einen Handballplatz, und ich war gerade nach Hause gekommen, und dann saßen wir gegen 20:30 Uhr vor dem Radio. Ich erinnere mich, dass ich vor dem Radio saß, und dann hörten wir plötzlich die Freiheitsbotschaft, und wow! Ich erinnere mich, dass unser Nachbar, vom nächsten Bauernhof, ... plötzlich kam und klopfte, und es war, weil sie anstoßen und feiern wollten."

Jytte, geb. 1939 (Gilleleje)
"Ich erinnere mich an den Abend des 4. Mai. Meine Eltern und ich, und wahrscheinlich auch mein kleiner Bruder, waren auf einer Geburtstagsfeier in der Nordre Strandvej bei Tante Jenny und Onkel Severin, mit denen meine Eltern befreundet waren. Und wir Kinder rannten auf der Vesterbrogade und spielten. (...) Und plötzlich kamen viele Menschen auf die Straßen. Ich weiß nicht, wie spät es war, aber es war noch hell. Sie erzählten uns, dass Dänemark befreit worden war... Wir eilten dann nach Hause, wo die Geburtstagsfeier bei Tante Jenny stattfand, und erzählten es ihnen. Das Radio war nicht an gewesen, also hatten sie keine Ahnung, dass etwas passierte, weil sie den Geburtstag feierten..."

Inger, geb. 1927 (geb. Tjele Gut bei Viborg, lebt jetzt in Helsinge)
Oh, wir schrien und jubelten, und es musste gefeiert werden, und oh! Und die Familie anrufen und so weiter. Alles war in Aufruhr vor Freude! ... Alles kochte über! Mein Vater war so ein großer, aufrechter Herr - ein Bauer - sagte "Jetzt sind wir frei! Jetzt sind wir frei!” (...) Wir rissen die schwarzen Vorhänge herunter. Sie mussten weg! Es war sehr groß, das war es.

(Dieser Text wurde mit Hilfe von KI-Technologie übersetzt)