Ved hvert dødsfald blev hvert medlem opkrævet en krone, og 100 kroner var stort set dækkende for almindelig begravelse frem til 2. Verdenskrig.
Gribskov Arkiv har optegnelser på fire sådanne foreninger i vores område.
I en avisnotits dateret januar 1971 kan man læse, at Mårum og Omegns 101-Mandsforening indbyder til medlemsmøde under overskriften ”Skal 101-Mandsforeningen ophæves?”
Foreningen var en af de få af sin slags, der stadig eksisterede i 1971. 100-Mandsforeningerne stiftedes i en tid, hvor der hverken var sygekasser eller anden form for kollektiv støtte ved dødsfald.
I ”Love for 111-Mands-Foreningen for Vejby-Tibirke Sogn og Omegn”, som blev vedtaget i 1911, kan vi læse, at ”Mænd og Kvinder, som nyder Fattigunderstøttelse” ikke kunne optages i foreningen, og at det samme gjaldt ”personer, som lider af sygdomme, der i den nærmeste Tid kan have Døden til følge”. Man optog heller ikke medlemmer, der havde passeret de 40 år.
Når et medlem afgik ved døden, skulle det indenfor 24 timer meldes til foreningens formand, som derefter sørgede for at opkræve pengene fra hvert medlem. Medlemmerne havde pligt til staks af betale, men kunne få en 48-timers frist mod selv af aflevere pengene til kassereren.
Sygekasserne indførte først en bestemmelse om begravelseshjælp i 1930’erne, og i de første år var det frivilligt om de ville udbyde en sådan hjælp.