Af Inger Hørup Slot
Ordet ”Fortroligt” er streget under i et brev, som 12. november 1942 blev sendt til statsstøttede biblioteker i Gamle Gribskov. I brevet bliver bibliotekerne bedt om at inddrage bestemte bøger fra ”Udlaan og Læsesale”. Det var tyskfjendtlige bøger, som ikke længere skulle lånes ud. Og det var bøger med kommunistisk propaganda, som også skulle væk fra hylderne. Udlån eller fremlæggelse på læsesale af den slags bøger ville medføre strafansvar efter mindst to love. Til brevet hører der to bilag med udførlige lister over bøger og andet trykt materiale, som lånerne ikke længere skulle kunne se. I øvrigt måtte de heller ikke se det fortrolige brev og bilagene.
Så i Gamle Gribskov – og resten af landets statsstøttede biblioteker – måtte man ikke længere låne titler som ”Staten og revolutionen” af Lenin, ”To Verdener. Tanker og indtryk fra en Ruslandsrejse” af Martin Andersen Nexø, ”Et års helvede (skildring af en tysk Koncentrationslejr)” af Wolfgang Langhoff og ”Hurra og Halleluja – prøver af en nytysk ånd” af J.P. Bang.
Man måtte i øvrigt heller ikke sætte Kaj Munks skuespil ”Niels Ebbesen” på hylderne. Det blev beslaglagt allerede i april 1942. Selvom handlingen foregik i 1340, blev der trukket tydelige linjer til nutiden med en opfordring til at gøre modstand mod besættelsesmagten.
Modstand mod at lægge navn til?
En Thomas Døssing skrev under på brevet, og han er en mega-interessant skikkelse. Først og fremmest var han biblioteksdirektør i den danske stat og dermed ansvarlig for udviklingen af de folkebiblioteker, vi kender i dag. MEN nok så interessant: han var faktisk kommunistisk modstandsmand og med til at stifte organisationen ”Frit Danmark” i foråret 1942. Mon ikke det har været en smule svært for ham at lægge navn til brevet?! Brevet er dateret 12. november 1942. Ganske kort efter, nemlig i december, blev Thomas Døssing suspenderet fra sit embede som biblioteksdirektør og sat i husarrest i sit hjem i Humlebæk. Modsætningen mellem ham, samarbejdspolitikken og den tyske besættelsesmagt var blevet for stor.
Bibliotekerne lever godt videre
Døssing døde i 1947 i det daværende Sovjetunionen. Bibliotekerne lever videre i dag – i allerbedste velgående og med både Kaj Munk, Martin Andersen-Nexø og muligvis også Lenin på hylderne. Og brevet, hvad med det? Jo, det ligger her i Gribskov Arkiv sammen med en masse andre spændende dokumenter fra folkebogssamlinger og biblioteker i Gamle Gribskov. Men dét er en anden historie.