Det kører på skinner - Gribskovbanen fra fortid til nutid

En ny billedudstilling om Gribskovbanen i foråret 2024 viser, hvordan banen har forandret sig gennem tiderne

UDSTILLING: Historien er vigtig, ikke kun til gavn for fremtiden, men for vores fælles hukommelse, for hvem vi er og var, hvordan du og jeg lever vores hverdag.
Fotoklubben Tidsbilledet - en fantastisk frivillig klub for alle - er med til at vise de mange næste generationer, hvordan vores hverdag og verden ser ud i dag. I dette projekt har de kastet sig over at vise historien om Gribskovbanen helt fra begyndelsen til den dag i dag.

Lokomotivet er GDS nr. 10, leveret af Henschel & Sohn i foråret 1924. Blev anskaffet i forbindelse med åbningen af Tisvildebanen. Blev benyttet til godstrafik samt store persontog, f.eks. på søn- og helligdage. Lokomotivet er GDS nr. 10, leveret af Henschel & Sohn i foråret 1924. Det blev anskaffet i forbindelse med åbningen af Tisvildebanen og benyttet til godstrafik samt store persontog, f.eks. på søn- og helligdage.

Fotoklubben på Gribskov Arkiv er en guldmine for de mange fremtidige år. De fotograferer alt fra natur til begivenheder til mennesker - alt hvad der sker her, hvor du og jeg bor. De fastholder viden om vores samfund til gavn for eftertiden gennem en fælles interesse for fotografiet. Læs mere om fotoklubben her. 

I denne udstilling følger du Gribskovbanen. Du stiger ind i en af togets kupeer og tages med til hvordan banen så ud i fortiden helt frem til hvordan vi kender den i dag. Læn dig tilbage i sædet og nyd turen fra station til station! 

UDSTILLINSGPERIODE:

Uge 16-20: BLIK – Græsted Bibliotek
Pinsen: Græsted Veterantræf, ved Nordsjællands Veterantog
Uge 21-24: Helsinge Bibliotek
Uge 25-28: Gilleleje Bibliotek
Den 13. juli: Tisvildeleje til fejringen af Tisvildebanens 100-års jubilæum
31. august - 1. september Nordsjællands Veterantog for børn



Gribskovpigen

VIDSTE DU...

at allerede i 1938 var badepigen et ikon for Gribskovbanen. Man så hende på bl.a. forsiden af banens turistbrochure ”Grib Skovbanen – Vejen til Skov, Strand, Sundhed”. Brochuren var lavet så det lignede en sportsbrochure. Men når man åbnede den, var det tydeligt for læseren, at de skulle gribe chancen og tage med Gribskovbanen ud i naturen.

Kilde: Gribskovbanen, skrevet af Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen, Dansk Jernbane-Klub, 2009

Foto: Arkiv Dansk Jernbane-Klub
Foto: Arkiv Dansk Jernbane-Klub