Helt op til år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest.
En af de mest sejlivede fastelavnstraditioner var den, hvor karlene red fra gård til gård og fik sig et glas hvert sted, inden de mødtes ved for eksempel gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden. Både heste og ryttere var skam fint pyntet op. Senere afløstes ridningen fra gård til gård af fastelavnsoptog til hest.
Enkelte steder i Nordsjælland dystede man også i ringridning, der jo ellers er en sønderjysk tradition.
En anden skik var at klæde sig ud og iføre sig maske for derefter at løbe rundt på gader og stræder i forsøget på at skræmme livet af hinanden. Men førhen var det som sagt altså de voksne, der primært fejrede fastelavn og bestemt ikke børnene. De var henvist til rollen som tilskuere, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol.
Vi viser her nogle billeder af fastelavn som den så ud i gamle Gribskov – både med og uden heste.