Af Astrid Lystbæk Andersen
Med foldede hænder og lukkede øjne sad Eleonora Jensen i 1904 inde på sit kammer i Østergade og terpede Luthers lille Katekismus. ”Vi forsager Djævlen og alle hans gerninger og alt hans Væsen…”, sagde hun stille. Hun trak vejret dybt. Trosbekendelsen var svær at huske udenad. De 10 bud, fadervor og skriftemålene skulle hun også lære, for den vigtige kundskabsprøve var nær. Dumpede hun prøven, blev hun ikke konfirmeret i år.
Pligt til at blive konfirmeret
I 1736 blev dåb og konfirmation lovpligtig i Danmark, og alle skulle bestå en særlig kundskabsprøve for at blive konfirmeret. Oplæsning fra den lille Katekismus var bare én del af prøven. Den anden del var en vurdering af, om konfirmanden var moden, klog og velklædt nok til at træde ind i de voksnes rækker. Hvis de ikke havde bestået prøven inden deres 19-års fødselsdag, så kunne de ikke blive gift eller få den vigtige skudsmålsbog, der var datidens pas, straffeattest og CV. Uden skudsmålsbogen var det næsten umuligt at få arbejde. Og rejser uden for sognets grænser var helt udelukket, for dengang skulle de møde op hos degnen eller klokkeren i det nye sogn og lade sig indregistrere.
Den sorte kjole blev genbrugt
I 1800-tallet var konfirmation udelukkende en religiøs handling og markerede overgangen fra barn til voksen. Den tid, vi i dag kender som ungdomstiden og teenageårene eksisterede slet ikke dengang. Der var kun barndom og voksendom. Derfor var konfirmationskjolen også de unge kvinders første sæt voksentøj. I de små bondesamfund her i Gribskov skulle konfirmationskjolerne være tækkelige, altså på ingen måde seksuelt udfordrende eller anstødelige. Kjolerne blev syet i slidstærkt, sort uld med høj hals og lange ærmer. Og så var de gerne et eller to numre for store, for der skulle være plads til at vokse i den.
En brydningstid begynder
Eleonora Jensen fra Helsinge blev konfirmeret midt i en brydningstid i 1904, hvor nye og lysere tider så småt var på vej frem. Fem år senere i 1909 blev den tvungne kundskabsprøve afskaffet, og i 1921 var skudsmålsbogen også fortid. I Eleonoras klasse på Helsinge Gamle Skole blev flere piger med rige forældre konfirmeret i hvidt, imens hun selv måtte nøjes med den traditionelle, sorte kjole. Eleonoras forældre tilhørte arbejdsklassen og havde ikke råd til andet. De hvide kjoler var derfor et statussymbol, hvor kjolernes farve viste, hvilken klasse man tilhørte.
Fest og farver i hvid kjole
Først i 1920’erne blev den hvide kjole, som vi kender i dag, almindelig for alle samfundslag og begrebet ”andendagstøjet” kom frem. Den hvide kjole var nemlig ikke brugbar efter konfirmationen, så pigerne fik en pæn kjole, sko og måske en frakke og hat i gave til kirkebrug og andre festlige lejligheder. Konfirmationen var ikke længere blot en religiøs handling, men blev en festdag, hvor familien fejrede børnene med taler, sange og god mad. På Gribskov Arkiv har vi en god håndfuld konfirmationssange, som denne fra Esther Andersens konfirmation den 11. april 1926:
”Ved Sjællands Nordpynt i Gilleleje,
der er et Hus her i Fiskerlejet,
der voksed’ Esther, det lille Nor,
til Glæde for hendes Fa’r og Mo’r…”
Kilde:
”Sådan har konfirmationen udviklet sig i historien” I: Kristeligt Dagblad, 28. marts 2007