Gribskovbanen - én af de ældste privatbaner
Den 20. januar 1880 begyndte Gribskovsbanens toge at køre mellem Hillerød og Græsted. En strækning der kan undre mange, da endestationen lidt uden for Græsted by praktisk talt var midt på en mark. Selv de større byer havde endnu ikke en togforbindelse på det tidspunkt, og måtte i mange tilfælde vente hele 20 år for netop at få en. Så hvorfor i Gribskov?
Den væsentligste grund til den tidlige åbning af Gribskovbanen er områdets store skov, der spreder sig vidt. Faktisk er Gribskov ét af Danmarks største skovområder, og man havde derfor et behov for nemmere at kunne komme til og fra Gribskov. Skoven nævnes første gang i middelalderen, hvor den efter reformationens tid tilhørte kongen. At den nævnes så tidligt, viser tydeligt, at denne havde en rolle i datidens samfund.
"Fra Banens Aabning og indtil 31te Maj 1880 befaredes den af 3 Tog daglig i hver Retning og fra 1ste Juni 1880 til 30te September 1880 af 4 Tog daglig i hver Retning foruden paa Søn- og Festdage af 5 Extratog i hver Retning mellem Hillerød og Gribsø, og fra 1ste Oktober 1880 til 31te Marts 1881 af 3 Tog daglig i hver Retning"
Dette siges der om trafikken i banens brevpapir i begyndelsen af 1880'erne.
Jernbanearbejdere ved anlægningen af Gribskovbanen, ca. 1880. Foto: Gribskov Arkiv
Grydespor
I slutningen af 1870’erne regnede man ikke med, at Gribskovbanen ville have så mange rejsende, som den endte med at få. Derfor valgte man en byggekonstruktion, der nok ville medføre en hel del skepsis og undren i dag. Konstruktionen blev kaldt for grydespor. Det havde sit navn fra de omvendte jerngryder. Gryderne stod under skinnerne med nøjagtig samme afstand fra hinanden.
Der var dog bare lige det problem, at jerngryderne kun hvilede på en smule grus. Så i de næste 40 år måtte man konstant vedligeholde denne opsætning. Det krævede store mængder grus og forstærkning af skinnerne med flere gryder, og var selvsagt en dyr omkostning. Af samme grund gik man senere væk fra grydesporene, blandt andet da man anlagde forlængelsen til Gilleleje i 1896.
.jpg?width=768)
Foto af grydesporet, hvor man kan se de omvendte jerngryder, der stod under skinnerne. Foto: Gribskov Arkiv
Forlængelsen til Gilleleje
Allerede ved anlæggelsen af Gribskovbanen talte man om en forlængelse til Gilleleje. Gribskovbanen burde have "et naturligt endepunkt ved havet" af hensyn til erhvervsfiskeriet og udskibning af brænde fra Gribskov. Græsted-Gilleleje strækningen blev anlagt med lette 15 kg. skinner og fyrresveller i stedet for de ældre grydespor. Efter planen skulle der blot være én mellemliggende station, nemlig Pårup Station.
Efter flere års kamp for en forlængelse, blev projektet endeligt vedtaget den 27. september 1894. Staten ville betale halvdelen af anlægssummen. Efter godkendelsen gik det stærkt, og selve anlægsarbejdet gik i gang i begyndelsen af 1895. Den samlede pris blev 234.000 kr. inklusiv havnebanen fra Gilleleje Station ned til havnen.
Den 14. maj 1896 kunne strækningen tages i brug. I begyndelsen havde Gribskovbanen problemer med materiellet, fordi to nye lokomotiver fra Orienten ikke var dukket op. Så der var kun to små lokomotiver samt to ombyggede damplokomotiver til at køre på strækningen. Derudover var der udfordringer på både Gilleleje og Pårup Station, for stationsbygningerne var "ubeboelige". Den nyansatte stationsforstander i Gilleleje, stationskarlen og stationsforvalteren i Pårup var alle "hjemløse", så banen måtte betale huslejegodtgørelse til dem indtil, bygningerne var klar til indflytning.
Gilleleje Stationsvej med Gribskovbanens havnespor, ca. 1896. Foto: Gribskov Arkiv
Kilder:
Gribskovbanen 1880-1924, skrevet af P. Thomassen, Dansk Jernbane-Klub, 1970
Gribskovbanen, skrevet af Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen, Dansk Jernbane-Klub, 2009